Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - HJORTENS FLUGT ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun læste i hans Øie,
Som talte koldt, men blidt:
„Jeg kan tlig Intet give,
Thi Intet meer er mit!“
Ind ginge de da tause.
Hvor den Gamle vented dem;
Men nu var Freden borte
Fra sit yndigste Hjem.
For var hun let og lystig.
Nu gik hun stille om,
Hun smilede kun tvungen,
Naar Faderen kom.
Med Hunden før hun gonted.
Nu havde den faaet Ro,
Og ligegyldig var hende
Selv hendes røde Ko.
Og naar hun skulde sige
Til Hjort: „Kom hid og hor!“
Da gik det ei fra Læben
Saa freidigt, som før.
Og gik de hjem fra Engen,
Hvor Koerne var.
Hun bad ham ei at bære
Det fulde Melkekar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
