Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 240 —
Bjergøen frem af Bølgen rager,
den barske Storm i Fjældet knager
fra kolden Pol.
Ned fra knejsende Klipperad,
hvor Kæmper ofte í Natten sad,
tordnende Elv saa traurigt bruser,
og tungt genstønne vilde Sluser
et Oldtids Kvad.
Og tit en Aand ved ukendt Navn,
som ensomt vogter Fødestavn,
set gennem Taagesvøb, begræder
den svundne Styrke, glemte Hæder,
det faldne Navn.
Men tit der ruller Tordenbrag,
der truer alt med sidste Slag;
en himmelsk Lue højt sig tænder,
se Haabets Ild paa Fjældet brænder, —
en Højtidsdag!
Se, Glædens Lys fra Strand til Strand
straaler over det elskte Land.
Saa kær er nu de Klippers Susen,
saa klar er dine Elvers Brusen,
vort elskte Land.
Og højt i alle ædles Bryst
i Øers Dal. paa Fjæld og Kyst
staa Hjerter fulde af Fryd og Ære
for Frederik den eiekære,
de danskes Lyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
