Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 255 —
saa de fjendtligstemte Magter,
højnede sin Røst og sagde:
„Stakkels unge Ven fra Staden,
Broder af min kære Broder,
hvorfor græder du min Taler,
o, du Skalk med røde Læber?"
„Aarsag har jeg nok til Taarer,
mister nu min brune Vadsæk
med de glatte Søndagsklæder,
med de hvide Højtidsflipper,
med de blanke Nytaarsstøvler
og med andre smukke Sager,
som jeg ved at skulde glæde
skønne Piger udi Vallø,
Jomfruklostrets unge Søstre,
ranke Børn som Liljens Stængel,
hvide saasom Liljens Blade,
røde som min unge Læbe;
aldrig Valløs ranke Jomfru’r,
aldrig mine skønne Søstre
skue faa de tabte Sager,
se min brune Vadsæks Indhold".
Postens Folk med skæve Hatte,
brede Fødder, lange Hæle,
stode nu paa Stiens Midte
mellem Vadsæk, Grøft og Vandrer.
Satte sig min unge Taler
ned paa Stenten, tæt ved Vidjen,
ved den glade, ranke Vidje,
glad og ung som Valløs Piger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
