Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 99 —
mod Sydvest, nedad hvilken Lavastrømme gaar, der
strækker sig helt ned til Søen, mellem Krýsuvík og
Grindavik, hvor de bedækker en betydelig Strækning,
som kaldes Ögniundarhraun, hvilket ifolge de
histo-riske Efterretninger skal være nedflydt 1340. Det
sy-nes at være kommet fra den Bjerggruppe, som
ligger for den nordlige Ende af den vestligste
Möhrygg-ur og kaldes Dyngjur. Naar man er kommet omtrent
til Midien af den føromtalte Dal, gaar Vejen til Fjælds
mod Sø., over den østligste Móhryggur, og ligger der
lige ved et Krater i Bjergaasens vestlige Side, kort
ovenfor Dalbunden. Dette gamle Krater, som er rundt
og har været meget dybt, er nu til Dels opfyldt og
bevokset med Græs; det kaldes Ketill (Kedel) og
Vejen har derefter faaet Navnet Ketilstigur. Bjergryggen
er her temmelig høj, men ikke bred, og naar man
kommer over den, er man tæt ved de nordligste
Krisevigs Svovlminer, som almindelig kaldes
Seltúns-hverir, da et Sel eller Sæter har staaet her tilforn.
Her ankom vi om Aftenen og slog Telt straks ved
Minerne, paa Randen af Fülipollur.
Juni 26. Tog Minerne foreløbigt i Øjesyn og
var alle Steder omkring i dette Svovlterrain for at
orientere os. Det maa da først bemærkes, at
Svovl-partiet deler sig i to Dele, hvoraf den nordligste som
før meldt kaldes Seltünshverar, og det sydøstligste
Parti Engjafjallshverar. Det førstnævnte bestaar for
største Delen af en ca. 100 Favne lang Række af hverar
og hede Lerpøle, som ligger i en dyb Rende tæt
under Bjergskrænten, hvor denne stoder til en
neden-for samme beliggende flad Græsmark. Af disse
hverar har Beygingarhver før været den betydeligste,
men er nu meget aftaget, hvorimod den nye hver,
som opkom 1754—55 om Vinteren, nu er den største,
men koger dog ikke heftigt; den er den nordligste i
Rækken. Ned fra disse hverar, imod Engen, løber et
Par Vandrender, som er dannede af Naturen til
Af-løb, saavel for det fra Fjældet nedkommende Vand,
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
