Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 211 —
Sted udfyldt en sumpig Indsø, men alle mine
Erfarin-ger viser, at en saadan Grund giver med Tiden
meget efter og Lavastrømmene synker temmelig jævnt
Lørdagen den 9. Juli tog vi til Reykjum i Ølfusi.
Af den Mængde varme og sprudende Kilder, som
om-giver denne Gaard, er Geysir den vigtigste og meget
interessant. Det blev mig allerede i Forvejen sagt, at
den stadigt havde fire Udbrud i et Døgn, og i den
Tid, jeg opholdt mig der, stadfæstede det sig
fuld-komment. Vandspringet er prægtigt; vel er
Vand-massen ikke meget stor og kan ikke komme i nogen
Sammenligning med Strokkur eller den mægtige Geysir,
men det fra Jordens Indre trængende Vandgas
frem-bringer her skønnere Virkninger end jeg har set paa
noget andet Sted. Naar Vanddampene først faar den
Magt, at de kan løfte det Vand, som fylder
Kilde-røret, strømmer de ud i en saadan Mængde og saa
uafbrudt, at de i 20 til 30 Minutter bliver ved at hæve
Vandet som Vandstøv til en Højde af 10—20 Alen.
Man bemærker her det samme smukke Fænomen,
som ved Strokkur, at idet de optrængende
Vand-dampe uafladelig hæver Vandsøjlen i Midien,
saaledes at den ikke kan synke, da Hævningen gaar som
korte og faste Bølgeslag, styrter Vandet igen ned paa
alle Sider fra Vandsøjlens Top som Støvregn, hvilket
paa en solklar Dag giver et herligt Skuespil. I denne
Tid faldt Udbrudene ind ca. Kl. 4 efter Middag, 10
do., 4 f. M. og 9—10; endvidere saa jeg et Udbrud
ca. Kl. 4 e. M. den 10., i den Tid, jeg tog af Sted.
Sondagen den 10. Tog fra Reykjum til
Laugar-dælum over Ølfusaa. Paa denne Vej falder ikke
meget at erindre, som ikke er noteret i mine ældre
Dagbøger. Ingólfsfell viste sig tydeligt at være et
Tufbjerg gennemsat af hyppige Kløftlavagange, der
dels hælder betydeligt og sikkert ikke under
tresinds-tyve Grader. En saadan Kløftlavakam, en graalig
Dolerit, staar i Bjergets sydvestlige Hjørne og [har] blandt
Menigmand erholdt det ufortjente Navn af silfurberg,
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
