Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 16
varme Partier paa Overfladen med en hvid
Efflores-cens, hvis Farve dog almindelig ialder i det gule og
undertiden ogsaa i det grønlige; denne Efflorescens
af-sætter sig som smaa, flade Kopper eller Champignoner
med opadbøjet Rand og af 1 å 3 Liniers Gennemsnit. De
lejrer sig meget hurtig ved Siden [af] og ovenpaa
hin-anden og danner snart et sammenhængende Lag, som
med Lethed kan borttages med en Skrabe og samles
i betydelig Mængde. Dette saakaldte „hverasalt" er
en ejendommelig Forbindelse, som nærmere vil blive
omtalt i Forening med de andre Mineralie-Arter, som
dannes i Svovlegnene. Det Udseende, som et
Svovl-parti maa have efter den ovenfor givne Skildring,
modificeres ikke lidet ved større og mindre Partier
hist og her, hvis Overflade bestaar af et Lag af
dunkelrødt Ler. Dette røde Lerlag har meget
forskel-lig Mægtighed og bliver gerne 3—6 Fod tykt. Det
dækker aldrig noget Svovllag, men hviler
umiddel-bart paa det hvide og blaa Ler, som for det meste
har beholdt noget af Varmen, skønt ikke i saa høj
Grad som de egentlige Svovllejer. Er det røde
Lerlag kun tyndt, finder man ofte under det, især paa
de bratte Skrænter, et Lag af yderst fin, snehvid,
haarformig Gipsjord, hvorunder da altid følger det
gule Lag fra Svovllejerne og siden de hvide og blaa
Lerlag. Endnu maa erindres de hyppige og ofte
mægtige Gipsstokke, som i vertikale eller skæve
Retninger gennemsætter Svovlpartiernes Grund. Disse
Gipsstokke giver en slaaende klar Anskuelse af hvor
megen Tendens Svovlfjældene har til at planere sig,
og hvor hurtigt navnlig Reykjahlíðs Svovlfjæld
af-tager i Højde; thi skønt Gipset er meget blødt og
lidet sammenhængende Mineral, som snart falder hen
ved at være udsat for Atmosfæriliernes Indvirkning,
saa er det dog almindeligt der at finde, at
Gips-stokkene rækker fra 1 til 5 Fod over den dem
om-givende Grund. Vinden virker her mest, i det de i
Forvejen til Støv og Ler opløste Bjergarter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
