Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 22 —
Fjælde henover flade Sandstrækninger til en fra to
Sider indesluttet Dalslette, som kaldes Heilagsdalur,
og hvor den sandede Jordbund er beklædt med et
Græstæppe af låve og spredte Planter, som neppe
kan afgive sparsom Vederkvægelse for den Rejsendes
Heste, i medens Øjet dog fryder sig ved den grønne
Farve i disse triste og øde Omgivelser. En smule
Vand kan her ogsaa erholdes i vaade Sommere, den
sidste Læskedrik, som Hest og Mand finder paa
denne Vej. Dette Sted ligger omtrent fire Mil Sydøst
for Reykjahlið og IV4 Mil fra Svovllejerne, hvortil
Vejen nu gaar mere imod Øst, bestandig opad, over
en saa ejendommelig Jordbund, at vistnok ingen første
Gang har betraadt den uden denne Følelse af
For-ladthed, den som undertiden kan paatrænge sig
Ikke-Sømænd paa Havet. Den umaadelige Røjnstrækning,
som man her overskuer, er et störknet Ocean; her
er ikke det sønderrevne, takkede og forstyrrede, den
fortrædelige og raa Ruhed, som saa almindeligt
frem-træder i nyere Røjn, men Ødelæggelsen aabenbarer
sig her i den rolige Storhed, sem stedse er
uadskille-lig fra den højeste Kraft. Lange, sorte Bølger, i
uover-selig Udstrækning, følger her paa hinanden, saa høje,
at Havskibe nede i Bølgedalene vilde gensidig ikke
kunne ses fra Mærs til Mærs. Intet levende Væsen,
ikke et Insekt, ikke en forvildet Fugl træffer man i
dette Øde. Ingen Kilde risler, ikke engang en
styrtende Sten afbryder Tausheden, alt er fast og
dødt, saalænge Vinden ikke blæser, eller Regn og
Sne styrter ned paa Røjnklipperne. Men rejser sig en
Blæst — en Storm, da oprøres dette Håv frygteligt.
Alle Fordybninger i Grunden, alle Sprækker og
Bølge-dale gemmer et rigt Forraad af vulkansk Sand, som
Vinden fører af Sted i brusende Hvirvler, og en
kvælende Støv-Nat indhyller alt, langt skrækkeligere
end det ellers noksom frygtede Snefog om
Vinter-dage. Altsaa bestandig opad, over det Røjnhav, som
engang har bruset med flammende Bølger, gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
