- Project Runeberg -  RIT eftir Jónas Hallgrímsson / IV. Ritgerðir, Jarðfræðilegar og landfræðilegar o. fl. /
28

Author: Jónas Hallgrímsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 28 —

udvider sig mod Havet, Plads for Hovedgaarden
Krýsuvík, samt nogle Bigaarde eller „hjåleigur"; og
her i denne Dals Vestside og Sveifluhálsens østlige
Skrænt findes de bekendte Krýsuvíkurnámar. Vejen
mellem Hafnarfjörður og Krýsuvík er omtrent 3 Mil
lang; den gaar først over de sydligste Rygge af
denne Egns Kløftlava og siden gennem en vild og
meget besværlig Rojnstrækning hentil Fjallið eina, et
lidet, enkeltstaaende Tufbjerg, et kort Stykke fra
det nordvestlige Hjørne af Sveifluháls og nær den
bekendte, noget sydvestligere Trölladyngja, som flere
Gange har brændt i Landets historiske Tid og
ud-sendt mange Røjnstrømme til alle Sider, hvoriblandt
det stygge Ögmundarhraun, som er løbet ned i
mellem Móhálsarne lige til Havet og hidrører
formodent-ligen fra et af Trölldyngjas Udbrud, som fandt Stedr
enten 1340 eller 1390, hvor om mere paa sit Sted.
Herfra følger Vejen Sveifluhálsens Fod i sydlig
Ret-ning hen til et gammelt Sandkrater nederst paa
Bjergsiden, som kaldes Ketill, hvor Vejen drejer af
mod Sydøst op over Bjerget og gaar meget stejlt
i Kraterets indvendige Rand, hvorfor den ogsaa kaldes
Ketilstigur (Kedelstien), og siden videre skraas over
Bjergryggen og ned i Krýsuvík-dalen, lige paa det
Sted hvor det nordligste Svovlparti ligger, de
saakaldte Seltúnshverir. Denne Vej kan i det hele taget
kaldes god, med Undtagelse af selve Ketilskrænten
og største Delen af den førnævnte Røjnstrækning, og
paa begge disse Steder kan den meget forbedres
uden store Bekostninger.

Krýsuvík-Svovllejer deles i to Partier, som kaldes
Engjafellshverir og Seltünshverir, da hvert Parti for
sig grupperer sig om en særskilt Række af hede,
kogende Kilder og Slampøle. Engjafellshverene er
uden Sammenligning det vigtigste af disse Partier,
da dets Udstrækning er ikke ganske ubetydelig og
Svovldannelsen i det hele taget meget levende.
Bjerg-skrænten norden for de to i Dalbunden beliggende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:24:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hjrit/4/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free