Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 95 —
ret Maal. I Sommeren 1793, sent i August, var denne
næsten opfyldt med Sne, men i Sommeren 1797 til
samme Tid næsten ganske snefri. Her fandt det sidste
Hovedudbrud sted, og Pálsson fandt her i Kraterets
indvendige Vægge uddøde Svovllejer, og paa dets
Rande steg varme Dampe op af Jorden, og ved at
lytte, hørte han susende Lyd, som om Vand kogte
nede i Bjerget. Mackenzie, som besteg Hekla i
Be-gyndelsen af August 1810, siger, at dens mellemste
Tinde er højest og udgør en Del af Randen til et
noget over 100 Fod dybt Krater, paa hvis Bund en
betydelig Mængde Sne laa uoptøet. Straks under det
øverste Slaggelag var Stenene her saa varme, at man
ikke kunde tage dem i Haanden, og ved at stikke
Termometret ned i Grunden, steg det til 144° F.
= 62,2° C. — I Aaret 1821 besteg Dr. Thienemann
Hekla (29. August). Han fandt Hovedkrateret paa
Nordsiden af den anden højeste Tinde (den midterste?)
og angiver dets Maal over 200 Fod i Omkreds og
Dyb-den nogle og 60 Fod; paa dets Bund laa en
Sne-blok af 16 Fods Højde, i hvis underste Del den
op-stigende Jordvarme havde dannet Huler og Gange,
som man kunde gennemvandre. Tæt neden for dette
Krater havde i sin Tid en mægtig Lavastrøm udgydt
sig, og strakte sig ned ad Bjergsiden saa langt som
han kunde se. Paa de to andre Tinder kunde han
intet Krater opdage. Iøvrigt bemærker han blandt
andet, at store Revner, endog af 4 til 6 Fods Bredde,
gennemsætter Bjerget i forskellige Retninger, men er
nu for største Delen opfyldte indtil nogle faa Fods
Dybde. Hans Fører (Jón paa Selsund), som ikke
havde været der oppe siden i Aaret 1810, da han
ledsagede Mackenzie, bemærkede, at Udfyldningen
af Revnerne havde i denne Mellemtid gaaet rask
fremad.
I Aaret 1836, den 28. Juni, besteg de franske
Rejsende, Gaimard og hans Følge, Hekla, men fandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
