Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 97 —
Sandet har der sit Løb helt østen fra Katla.*)
For-uden Kötlugjá er der heller ikke nogen anden
Vulkan-aabning paa hele dette Jökelparti, naar undtages den
Kløft paa den saakaldte Højjökel (Eyjafjallajökull),
norden for Guðastenen — en Klippekam, som hæver
sig over Jökelens øverste Top, hvor et vulkansk
Udbrud fandt Sted i Vinteren 1821—22. — Katla ligger
ikke meget højt, thi Mýrdalsjökelens østlige Del er
lav og flad, med to svagt skraanende Længderygge,
der indeslutter en bred Dal i Jökelen med mørke
Dynger eller uformelige Forhøjninger, og der er det
Udbrudskløften ligger.
Ingen uden de, som selv har set disse Egne, kan
lettelig gore sig en Forestilling om al den Mængde
af Sand, Grus og Stenblokke, som Vandstyrtningerne
fra Katla har ført frem med sig fra Jøkelens Grund.
De store, øde Strækninger, Mýrdalssand og
Sölheima-sand, er begge paa den Maade opstaaede, og
Stran-den har paa en lang Strækning trængt Havet flere
Mil tilbage, saaledes at smaa Bjerge, der tydelig
viser sig før at have været Øer i Havet, ligger nu
langt oppe paa de brede Sandmarker, og Fjorde, som
man af Sagaerne kan se at der har været i forrige
Tider, er sporløst forsvunde.
Historisk Udsigt over Udbrudene fra Katla.
Förste Udbrud, omtrent 894
(ifølge Prœsten Jón Steingrimsso/is Gisning).
I Landnámabogen siges der, at Hrafn hafnarlykill
tog til Island og tog i Besiddelse den Landstrækning,
som ligger imellem Hölmsaa og Eyjaraa, vesten for
*) Dette sidste Faktum maa vel forklares paa en anden Maade, da
Jökelsaaen vistnok har sit Løb paa Grunden under Jökelen, men ikke
desto mindre viser det Faldet fra Katla i denne Retning, og Rimeligheden
for at Vandudbrudene derfra, som er styrtede mod Sydvest, har fulgt den
angivne Vej.
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>