- Project Runeberg -  RIT eftir Jónas Hallgrímsson / IV. Ritgerðir, Jarðfræðilegar og landfræðilegar o. fl. /
104

Author: Jónas Hallgrímsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 104 —

gyndte paa ny og gik mest mod Østen, langs henad
den hele Fjældbygd lige til Fljötshverfet. Denne Dag
var alt Græs bedækket af Sand og Aske, saa at
Kreaturerne var uden Foder og løb ligesom vilde
fra det ene Sted til det andet, Hestene løbske og
vrinskende, medens Hornkvæget drev omkring med
Brøl og ynkelig Klagen. De tre næstfølgende Dage
var Vinden sydvestlig og drev Askefaldet henover
Fjældbygderne; da blev der saa tykt Mørke i det
Bygdelag, som kaldes Skaftártunga, og paa hele det
Strøg mod Østen langs Bjergene, at en af disse Dage
varede det fra Kl. 12 om Middagen til Solens
Ned-gang, som man ingen Ting kunde se videre end om
man havde været indesluttet i et mørkt Hus.
Ons-dagen den 7. September var Vinden gaaet om til
Nordvest, og drev Sandskyen og Askefaldet
frem-over Álftaveret, og saa tæt, at man ikke kunde se
hinanden, hvorfor de, som befandt sig under aaben
Himmel, holdt hinanden ved Hænderne, for ikke at
blive skilte ad i Mørket; dette vedblev fra Kl. 9 f. M.
til Kl. 3 e. M. De Klæder, som man havde paa, blev
ligesom overtrukne af en lysende Ild, som var højst
uhyggelig og lignede snarest Morild eller den
be-kendte Lysning i Søen. Disse Lysninger for igennem
Luften og henad Jorden, og de, som blev trufne af
dem, sagde [at] de foraarsagede Svie paa Hænder
og Ansigt. Det blev tillige fortalt, at paa nogle Faar
var Ulden kendelig sveden. Undertiden saa man
Lyn-glimt, der lyste med en større Glans end noget
andet jordisk Lys, til andre Tider var de igen af
for-skellige Farver, saasom rødlige, regnbuefarvede o. s. v.
De Tordenskrald, som ledsagede Glimtene, lignede
ikke en sædvanlig Torden. Þorsteinn Magnussøn
for-tæller, at han selv har set og hørt, hvorledes Lynene
deltes i Luften i 2 eller 3 Dele og fløj hvert til sin
Side, eller ogsaa stødte sammen og slog ned med
en Hvirvelbevægelse ned paa Jorden. Han klager
ellers mest over de rædsomme Lydbevægelser i Luften,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:24:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hjrit/4/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free