Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 121 —
og taaget i Álftaveret, medens Fjældene norden for
Höfðabrekka bedækkedes af Sne.
Den 28., i et stille Vejr, lød forfærdelige Brag og
Tordenskrald den hele Dag. Om Aftenen og den
næstpaafølgende Nat faldt nogen Regn, som meget
vederkvægede Jorden paa de Steder, hvor ikke
altfor tykt Sand dækkede den; men allerede den Gang
var en saadan Mængde Sand faldet i Egnen og
Söl-heimar, at alt Græs var begravet, og om Morgenen
var Gaardens Vinduer saa fuldkommen tildækkede
af Sand som de mest kunde blive af Sne til
Vinter-tider, imedens de sammenblæste Sandbunker var
pakkede saa tæt sammen, at Foden neppe efterlod
sig et Mærke ved at gaa henover dem. Denne Dag
besteg Paulsen med nogle flere Mænd Bjerget
Há-fell østen for Höfðabrekka, hvorfra man har fri
Ud-sigt over Mýrdalssandet, for derfra at overskue
Vand-flodens Virkninger. Saa vidt man kunde se, syntes
Vandstyrtningen at være brudt ud fra
Katla-Faldjöke-lens forreste og vestligste Rand, samt maaske en Del
fra det saakaldte Remundargil paa Höföabrekka-afrétt,
og havde ført med sig en utrolig Mængde Isgrus og
Jölelisstumper, samt Sand og Lerdynd; allerede den
første Aften havde den naaet Mülakvisl og opfyldt
alle Render og Fordybninger mellem de saakaldte
»öldur«*) eller Flodrygge, som findes vesten for
Hafursey og Hjörleifshöfði, lige ud til Havet. — Idet
Vandfloden gik mod Syd forbi Kaplagarðar, har den
paa dens Vestside stødt paa en løs Bund eller
maaske Huler, dannede ved optøede Isstykker fra tidligere
*) Öldur (sing. alda = Bølge) kaldes i Skaftafells-Syssel de Grus- og
Sandrygge, som opstaar mellem Vandrenderne under Frembrudet af
Vul-kanske Vandstyrtninger, derved at de med Floden førte Ismasser kommer
paa Grund; de kaldes ogsaa hyppigen Jöklar, fordi at de ofte en meget lang
Tid er indvendig opfyldte med Jökel-Is, aldeles skjult af Sand og Grus, og
endog paa sine Steder bevoksede med Græs. I Førstningen kan disse »öldur«
være mange Favne høje, men aftage siden i Mægtighed efter som det
ind-vendige Is optør og formindskes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
