Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129 —
i August Maaned vilde Eggert Olafsson og Bjarni
Pálsson undersøge Katla, efter det voldsomme
Udbrud, som den havde haft Aaret i Forvejen; de tog
østerpaa fra Rangárvalla-Syssel ad Fjallabaksvejen
og forsogte at bestige Jökelen fra den nordlige Side,
men blev overfaldne af Storm og Snefog og maatte
vende tilbage med uforrettet Sag. — I Sommeren
1823, efter at det sidste Udbrud nylig var overstaaet,
begav Præsten Austmann sig, i Følgeskab med 2
andre Mænd, paa Vejen for at tage Kötlugjä i
Øje-syn. Den 12. August red de op og vester fra
Sand-fell paa Mýrdalssandet lige til Jökelen, hvor de
bandt deres Heste, og gik dernæst først opad en
•dyb Kløft, som paa dette Sted findes i Jökelen, fra
hvilken de siden — uden stor Vanskelighed — kunde
bestige Jökelen selv og nærme sig Vulkanklöftens
(Kraterets) nordlige Rand, men utallige Revner og
Ujævnheder paa Jökelens Overflade forhindrede dem
dog fra at trænge aldeles frem paa Kanten, hvorfor
de forsøgte at bestige en høj Klippetind norden for
Kløften, hvilket ogsaa lykkedes dem; af saadanne
Klippetinder findes der fire, som ligger ved Siden af
hinanden i en Række fra Øst til Vest, og hvoraf den
næst-vestligste er den hojeste. Herfra kunde de se
Gabet af Katla nordvesten for og nedad langs
Mýr-dalsjökelens højeste Top paa dette Strøg, som med
en høj og stejl Præcipits sænkede [sig] ned til Kløftens
sydlige Rand. Kløften selv gaar først i Retningen fra
Sydvest til Nordøst, men gør snart en Bøjning og
gaar videre fra Sydøst til Nordvest, og i samme
Ret-ning gaar videre ud fra Hovedkløften gabende Revner,
som slynger sig i mange Bugtninger gennem
Fald-jökelen hen imod Hafurseyjarfjall. Jökelen havde
sæn-ket sig meget under Udbrudet og havde slaaet
utallige saa dybe Revner, at man ingen Bund kunde
øjne i dem. Askefaldet var mindst nærmest Kløften,
men i længere Afstand jævnt, 1U Alen dybt.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
