Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 131 —
seks samfulde Aar, fra 1724 til 1730; muligt er det
imidlertid, at vulkanske Udbrud har ogsaa
foruro-liget disse Egne i den sidste Halvdel af det 15.
Aarhundrede; thi i en offentlig Sonakt (»heitbréf«), som
blev oprettet af Lærd og Læg paa Gaarden Grund i
Øfjorden i Vinteren 1477, findes anført, at dette skete
»formedelst de uhørte Ting og Rædsler, som da
rasede, af Ildgang, Sandfald og Aske, Morke og
for-færdelig Bragen« (jævnf. Finsen, Om Uaar i Island, og
Espolin, Árb. II., 87), imedens Annalerne ellers ikke
omtaler noget Udbrud fra 1436 til 1510, og dette
Udbrud paa den anden Side synes at have
foruro-liget Nordlandet, efter som Sonakten der blev
af-fattet. — Førend det sidste, mægtige Udbrud skal
Krafla have været meget højere end den nu er,
hvilket ogsaa synes meget rimeligt, thi denne Gang er
øiensynlig en mægtig Kløft slaaet langs Bjergets syd~
vestlige Side, hvor de vulkanske Kræfter endnu er
meget virkende i kogende Lerpøle og Svovllejer, og
Bjerget selv paa denne Side er som foranført aldeles
gennemkogt og omvæltet, og rimeligvis sænket ved
Indstyrtning. Lignende Fænomener har derhos fundet
Sted vesten for den omtalte Kløft, idet der findes
i det mindste to Indsænknings-kratere, hvoraf det
største — en forfærdelig Ildkedel, som endnu koger
med blaalig-sort Dynd, imedens dens Rande
indven-dig bestaar af gloende og rygende Svovllejer — kaldes
Viti og er vistnok uden Sammenligning det
uhygge-ligste Natursyn, som Island har at opvise.
Om Begyndelsen af det sidste, langvarige
Krafla-Udbrud har man haft tvende trykte Beretninger, den
ene paa Dansk af Sysselmand Benedikt
Thorsteinsson, trykt i København 1726, og den anden paa
Svensk, udkommen i Stockholm, uden Aarstal og
For-fatterens Navn, formodentlig en Oversættelse af den
førstnævnte. Begge disse Smaaskrifter synes nu at
være forsvundne, men Eggert Olavsen, som har talt
med Mænd, der selv havde set hvad der foregik,
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
