Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 148 —
dige sig om Ildflodens Retning, og saa nu, hvor
denne trængte frem gennem Hellisaaens Rende paa
Síðumanna-afrétt. Den 26. blussede Ilden bag
Fjælde-ne paa det samme Sted som før, saa utrolig højt, at
Flammerne steg mod Himmelen højt op igennem
Røgen og Sandskyerne, og Ildgnister, som Vinden
udrev af Luen, fløj mod Vesten hen til Tindafjöll og
Þórsmörk i Rangárvalla-Syssel, saa at Beboerne af
Fljótshlíð og Landeyjar troede, at et Udbrud var
begyndt paa disse Steder. Den 28. var Vinden vestlig,
med heftig Styrteregn, og formedelst denne Vindens
Retning kunde nu Síðaboerne se frit den vestlige
Rand af Vulkanstøtten, hvis Størrelse og Højde nu
forbausede dem overordentligt, idet disse uhyre
Røg- og Sandmasser i hurtigt hvirvlende Drejninger
væltede op imod Himmelen. Denne Dag drev en
Mængde Sand hen over Fljótshverfið, saa at Jorden
blev ganske bedækket og Kreaturerne, som blev
lige-som rasende, løb bort og dels spredtes herreløse
over fjerne Egne, dels omkom i Ilden og de
opdæmmede Floder.
I 3 Ugers Tid havde nu allerede en ubeskrivelig
Mængde skadelige og giftige Stoffer overstrøet den
hele Egn, Aske og haaret Glasmaterie, og svovlet,
surt og saltblandet Dynd, alt i Følge med en større
eller mindre Mængde Sand, som aldrig manglede
ved disse Nedfald. Kreaturernes Fødder, Mund og
Snude antog straks en gul Farve og blev endog
be-satte med Saar, alt Vand antog en modbydelig bitter
Smag og en lyseblaa Farve, Jern og Træ
beskadige-des, som vi allerede har anført, og endog Klipper og
Stenskred afblegedes og antog en graalig Farve;
alle Urter falmede og visnede efterhaanden ganske
bort, og de bredbladede Urter angrebes uden
Und-tagelse først, hvorimod de egentlige Græsarter
mod-stod længere; Eqviseterne holdt imidlertid længst ud,
ligesom de var de förste, som igen fremkom efter at
Ødelæggelsen var overstaaet; Luften var i mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
