Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 151 —
forvoldte en Oversvømmelse og bar en Mængde
Sand henover vidtstrakte Engmarker og Hedeland.
Fra 6. til 12. Juli vedblev Ildfloden at rykke
videre frem, og brugte denne Tid til at oversvømme
og opfylde hele den vidtstrakte Egn mellem
Skálar-stapi og Heiðarháls. Sand og Askefald indtraf tillige
den 9. og 10. Den 13. Juli trængte den vestlige
Del af denne Ildstrøm videre frem gennem
Skaft-aaens Leje til den snevre og dybe Klipperende oven
for Stapafoss, og næste Dag videre fremover Fossen,
som var overmaade høj og førte ned til [et] stort
og dybt Vandsvælg, som Elven i Tidens Længde
havde dannet her paa den sædvanlige, bekendte
Maade; her blev nu ikke blot Flodrenden ganske
op-fyldt, men Lavastrømmen hævede sig her endog til
en saa umaadelig] Højde, at man fra Gaarden
Hunkubakkar ikke kunde se Solen op over den ved
Middagstider. Hele denne Uge vedblev Ildstrømmen
at rykke videre frem ned ad Skaftaaens Leje, lige til
den saakaldte Töluhvammur, et kort Stykke Vej oven
for Systrastapi og omtrent en Fjerdingvej fra
Kirkjubæ-Kloster; den gik fremover Gaarden Dalbær
og borttog der Husene og den største Del af
Hjem-memarken, imedens de opdæmmede Vandmasser
forvoldte store Ødelæggelser paa Gaardene
Hunkubakkar og Hólmur (i Landbrotið) tilhørende Marker,
og Gaarden Laxárnes blev aldeles ødelagt. Den
samme Dag, som Ildstrømmen styrtede frem over
Fossen, kom nu 4. Gang et skrækkeligft] Udbrud op af
Vulkanen, ledsaget af saa ubeskrivelige Rædsler, at man
vel maatte tro, Landet skulde forgaa; Lyn og Torden
vedblev saa uafbrudt at flamme og rulle Slag i Slag,
at hele Døgn hengik uden et eneste Minuts Ophold,
og hele denne Uge saa man aldrig Glimt af Sol
eller Himmel, formedelst Røg og Ildtaage. De
Krea-turer, som endnu var tilbage, trængte sig enten
sammen i tætte Klynger med Skræk og Jamren, hver
efter sin Røst, eller ogsaa lagde sig enkelte ned paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
