Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— CXCIV —
7. IÐNISVOTTORÐ OG MEÐMÆLI NÁTTÚRUFRÆÐIS-
KENNARANNA.
Undertegnede have fra den Tid, Herr J. Hallgrimsen i
Efteraaret 1832 kom til Universitetet, faaet Leilighed til at
iagttage hans Iver for det naturhistoriske Studium. idet han
snart hos den ene, snart hos den anden, og hyppigen hos begge
har hørt Forelæsninger eller beskæftiget sig med specielle
Arbeider i de under vor Bestyrelse staaende Museer. Vi have
der-ved overbevist os om, at han allerede har erhvervet sig meget
gode Kundskaber i Zoologien og Mineralogien. Naar vi altsaa
paa det varmeste anbefale ham til en kongelig Understøttelse,
omtrent efter de samme Grundsætninger, som blev fulgte ved de
Stipendier, der tidligere er meddelte til islandske Studenter, som
beskæftigede sig med Naturstudium, har vi den faste
Overbe-visning, at han vil gøre en rosværdig Undtagelse fra Antallet
af de Islændere, der ved Misbrug af det anførte Stipendium
for-anledigede dets Ophævelse.
Hvis det findes passende at underkaste Ansøgeren den af
ham foreslaaede Betingelse, ved en aarlig Eksamen at give
Be-viser paa hans Flid, da er vi meget villige til at paatage os
denne Eksamination.
København, den 30. Nov. 1835.
J. Reinhardt. G. Forchhammer.
8. TILBOÐ UM ÍSLENZKA FUGLAFRÆÐI.
Það er öllum félagsbræðrum minum kunnugt, að lítið hefir
hingað til verið unnið að Islands náttúrufræði, og ekkert er
rit-að um það efni á voru máli, sem nokkurt gagn er í, nema
grasa-fræðin hans Hjaltalins, er félagið gaf út á prent fyrir nokkrum
árum, og engin bók er til á íslenzku, hvorki ±11 né góð, um dýrin
okkar í sjó og á landi, og engin um neitt af ódafnendunum,
hvorki salt- né jarð-tegundir, málma né steina. Þetta ollir þvi,
að þjóðin ber lítið skynbragð á eðli beirra hluta, sem eru allt
í kring um hana, og verður að fara varhluta af gagninu og
gleð-inni, sem það veitir, að þekkj’a betur myndirnar, sem lifið birtist
i, og skoða samband þeirra s[in á] milli. Þess vegna býst ég við,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
