Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Dette hendes Haab kan ikke sees at være gaat i Opfyldelse. I de
gamle Papirer findes ikke mere fra hendes Haand. Sygdommen skred
stadig frem og Kræfterne avtok mere og mere. Og den 7 December 1840
sov hun stille og fredfuldt hen. Med Forældrenes Samtykke var Welhaven
hos hende ved Dødsleiet, og hun fik saaledes nyde den Glæde at se ham,
som hun hadde skjænket sin Sjæls hele Kjærlighet anerkjendt som sin
Forlovede.
Med Tanken paa den elskede hensovede har Welhaven skrevet sit
skjønne Digt:
O, vær hilset atter og velsignet
blide Aand fra Salighedens Hjem!
Ingen Glæde paa min Vei har lignet
den, du kaldte af min Vaardrøm frem;
ingen Kval kan falde paa mit Hjerte
tungt som den, du klaged i min Favn.
O, du Salige, i Fryd og Smerte
har min Sjel en Gjenlyd i dit Navn.
Alt er følt, fuldkommet og erindret,
Alt fornyes evig i mit Sind;
mildt og ømt har Sorgen, der er lindret,
spredet Mindets Fred om mine Trin.
Sorgen vaaged, hvor din Aske blunder,
og den vandred gjennem Ørkner hen,
og tilsidst, ved Kjærlighedens Under,
fik jeg dig, du Salige igjen.
Og da kom du fra de stille Lande,
og den lange Sørgenat blev klar.
klar ved Skinnet af din Pande,
og ved Straalen, som dit Øie har;
og paany din Salighed er over
mine Drømme som et Lysets Bad,
og jeg hører atter, hvad du lover,
at vi aldrig mer skal skilles ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
