Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
Vivienne, men i den anden Afdeling et ^rre Værk, en Mozartsk
eller Beethovensk Symphonie. Den kan da gaae, for hvem dette
er for tunge Sager. Entréprisen er 1 frc. og for denne
Beethovens Pastoralsymphonie! Man kommer dog let til Alting i
Paris»!
Til Versailles drog han dell 2. August for at overvære den store
Fontænefest, som artet sig som en ren Folkefest, hvortil Pariserne i
titusenvis fartet ut. Det skjønhetsindtryk, han der mottok, fyldte ham med
Henrykkelse og derom skriver han:
«Det deiligste Veir har jeg haft idag — og Versailles
i sin skjønneste Pragt! — Vandene i den store Park, hvilke saa
sjeldent springe, bleve idag beundrede af en umaadelig
Menneskemasse, og Parisere og Fremmede vare den hele Formiddag
ilede paa Jernbanen for at see den straalende Forestilling, som
disse Fontainer gave gratis. I Palladset selv hvor Museet har
sin Bolig vare Tilskuerne saa mange at man næsten ikke kunde
bevæge sig fremad i den uendelige Række af Salonner og
Gallerier. Jernbanen har trukket Versailles saa nær Paris som
Ladegaardsøen ligger vor bedrøvelige Hovedstad. Idag var Paris i
Versailles og idag havde Versailliserne deres Julifest.
Kanonerne tordnede og Musiken spillede og i alle Parkens Gange
bevægede sig en stor og broget Menneskesværm. Da vi foer hjem
seent om Aftenen afbrændtes-et Fyrværkeri paa Place d’armes.
Hvad jeg saae i Museet vilde være en Umulighed at fortælle
og end umuligere alt hvad jeg kunde have seet. Man gaaer træl
i denne milelange Række af Kunstværker og historiske Minder,
man faaer hverken Tid eller Ro til sine Betragtninger, man
kan ikke engang betragte Davids Napoleonsbilleder og Horace
Vernets kjække Bataillestykker uden med et flygtigt coup d’oeil.
Fremad — fremad! hedder det her og man kommer ikke tilbage
til det Sted, man engang har vendt Ryggen, de rodklædte
Betjentes galante Kommando maa man lystre. Dette Musee er et
kolossalt Værk og Louis Philippe tilkommer Æren af dets
Grundlæggelse; selv har han som ægte Kunstkjender ledet den hele
Ordning og ledet den med megen Smag og Sands. Det hele er
indrettet efter en stor, næsten altfor stor Plan. Der er ingen
stor Mand eller Kvinde, ingen stor Handling i Krig eller Fred
som ei her har sit Minde; man har overskredet Landets
Grændser og gjort det hele Europa til sit Felt — og det synes mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
