Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Imidlertid hadde Løitnant Hjalmar Kjerulf efter kompetente Maleres
Raad bestemt sig for Kunstnerbanen, søkt Permission fra Militærtjenesten
og var i Haab om Statsstipendium, som senere blev bevilget ham, avreist
til Tyskland for at drive Studier ved Düsseldorfs Malerakademi. Men da
heller ikke hans Helbred var sterk, maatte han først underkaste sig en
Kur ved Ober-Salzbrunn i Schlesien.
Under hans Ophold i Tyskland fandt en vakker og interessant
Brevveksling Sted mellem ham og hans fortrolige Bror Halfdan.
Tyngdepunktet i den tre Aar lange Korrespondance hviler paa
Halfdans Breve fra Kristiania. Den falder inden den bevægede
Brytnings-periode ved Midten av forrige Aarhundrede, Oplysningstiden med
Efterdønningerne fra Wergelandsfeiden, Bondereisningens og
Skandinavismeplanernes Tid, da Livet pulserte sterkt og Partilidenskapernes Bølger gik
høit i vor lille Hovedstad. Halfdan Kjerulf, der som Departements- og
Pressemand, ivrig Akademiker og Musiker levet midt oppe i Begivenheternes
Brændpunkt søker i sine overordentlig velskrevne Breve at holde
Broren ä jour med alt herhjemme. Korrespondancen indledes i Juni 18H med
Breve fra Halfdan, medens den første Skrivelse, som foreligger fra
Hjalmars Haand, er fra de sidste Dage av August.
I et udatert Brev begynder Halfdan saaledes:
«Du skal egentlig ikke, min kjære Hjalmar, betragte denne
Skrivelse som Indledningen til den Brevvexling vi i den lange
Adskillelsens Tid ville komme til at fore med hinanden. Jeg
skriver dennegang kun, fordi det forekommer som en Synd,
om jeg ikke skrev. Vi har jo boet saa længe under det samme
Tag og i det samme Kammer, , og deelt Ondt og Godt og lært
hverandres Forhaabninger, Sorger og Stemninger at kjende, at
vi vel uden at forstille os kunne vide, at naar den Ene af os
reiser bort, saa vil ethvert Træk fra den Bortdragendes og den
Hjemblivendes Haand gjerne sees og nodig savnes. Jeg har
overgivet mig til min Smerte over at skilles fra dig, og det er
i saa Henseénde gaaet mig som de Andre heroppe, som hænge
ved dig — vi have i det förste Smerlesudbrud glemt, at
Egoismen her fælder de fleste Taarer. Thi man sørger dog meest
over hvad man selv taber, og det er først for den roligere
Betragtning, at det bliver klart at den Bortdragende, der som
du reiser med saa store Forhaabninger for din legemlige Pleie
og din aandelige Udvikling, ikke er at beklage.
Ak, det gjør godt at kunne reise; jeg er vis paa, at det
ogsaa vil blive godt for dig. Og saa længe der gives
Postbefordring er man jo dog aldrig ganske adskilt. Din Hjemve
vil gjöre dig til en flittig Brevskriver og lad mig see, du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
