Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
med Welhavens Stilling som Medlem af Familien, hvormeget
vi end paaskjonne ham og soge at undgaae enhver ubehagelig
Controvers med ham. Men med den bedste Villie fra begge
Sider vil det dog stedse forblive en Umulighed at kunne føie
sig fuldkommen vel og rolig tilfreds i den daglige Omgang med
ham; dertil er han nu eengang for forskjellig fra andre
Mennesker. Naar man ikke længere er hos ham, forsvinder disse
Misforholde, og man har ikke længere nogen Skyggeside ved Siden
af hans Elskværdighed; bedre end han d a er, kan man ikke
onske sig nogen Ven.
Uagtet Alt hvad han har været og er mig og uagtet al
den Hengivenhed jeg føier for ham, har jeg dog ikke kunnet
undgaae mangengang at have maattet nære en hemmelig
Utilfredshed hos mig over det Indtryk af Uhyggelighed,
man saa ofte modtager i hans Selskab. Naar man nu som
Moder, ogsaa paa sin Side, bidrager saa meget til at fremkalde
og udvide, eller dog fastholde denne Stemning, kan man
naturligviis endnu mindre leve godt med ham. Det bedrøver mig
altid, naar jeg tænker derpaa, at jeg ikke i min Fraværelse kan
nære det Haab, at Welhaven og Moder gjensidig kunne være
noget for hinanden. Hvad jeg forresten kan bidrage dertil, ved
af og til at indvirke paa den ene eller paa den anden Side, vil
jeg vistnok ikke undlade.»
Efterat Hjalmar har <jit Broderen en Oversigt over de Operaer og
Skuespil han allerede har hørt og set dernede, slutter han sit Brev med
at omtale et Par smaa Oplevelser:
«Den 21de var jeg med Carlowitz [en Officer hvis
Bekjendt-skap han hadde gjort] i Pillnitz, hvor jeg saae Hoffet ved
Mid-dagstafelet, og bivaanede en Hofcomedie. Stykket «der Morder»
af den produktive Prindsesse Amelie, var naturligviis dumt; hun
spillede selv med, og naturligviis slet, — slettest. Derimod gav
Kongens Broder, Prinds Johann, sin Rolle meget godt, og en
Gardelieutenant v. Lenz spillede ordentlig routineret og tilmed
ganske ugeneret, hvad man ikke kunde sige om de ovrige Herrer,
der lode til at fole sig høist beklemte over det høie og høieste
Publikum.
Jeg morede mig meget godt, og blev ogsaa paa en
Sølv-skaal serveret en fortræffelig Iis, som om jeg hørte til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
