Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
end nogensinde; det ene Huus efter det andet (stygge, sviinske
Muurbygninger) opsættes paa Tullinmarken, og Collett bygger et
Steenhuus ved Siden af sin gamle rode Port. I de morke Aftener
trues man med Radbrækning af Grave, Huller, Steenhobe og
Bordstumper.
Vi sidde næsten altid hjemme og have det ofte beklemt. Du
kjender Grunden. Om det kunde nytte noget, naar Du ogsaa
sagde Welhaven, at det ikke er uden Grund, at man finder
ham saa intraktabel og uelskværdig, han som igrunden er
saa god, saa kultiveret, saa oplyst og nobelt tænkende.
Hvorledes er det muligt, at alle andre skal have Uret og
han alene Ret.
Saaledes ved hiin Frokost, som han gav i vore Værelser,
med Moders Bistand, for et Udvalg af Damer og for Hansteen
som eneste Herre i Laget — fornærmede han den snille,
hyggelige Professor ved nogle høist uvorne Ytringer, hvor
lian tog Hansteen i Skole for sin Borneerthed og reent ud var
uartig mod ham. Hansteen var mere bedrøvet end vred, og næste
Dag var det godt igjen — men naturligviis Welhaven mente,
at Hansteen havde fornærmet ham og ikke omvendt. Nu veed
du, at Hansteen er sær og vrippen; men denne Dag var han
yderst elskværdig og havde den største Lyst til at hore paa
Welhaven. Men han taaler ei hans haarde Uvorrenhed, siger han,
skjont han veed, at han mener ham det godt igrunden. Men vi
vide jo Begge, hvorledes dette hænger sammen. Men at sige til
ham — hvorfor er De saa? at forsøge derpaa i hvilkensomhelst
Form — det er som at rulle Sisuphusstenen; han troer altid han
har Ret. Men for Moder og for os Alle forlumres paa denne
Maade mangen Aftenstund.
Naar han nu ret har været fatal, og vi alle, idetmindste
jeg har maattet sætte Braad mod Braad — da sorger han
flere Dage, da er han bedrovet og fortvivlet, og da erkjender
han vel ikke sin Uret (ak nei!) men han er saa elskværdig,
saa hyggelig, saa aldeles uimodstaaelig, at man næsten maa
græde over, at hos en saadan Natur saadanne Modsætninger
skal finde Sted.
Om Kroningen kan du vel læse i tydske Blade. Kongen
ud-deelte efter samme en Mængde Ordener, men ei saa iflæng som
under det gamle Regime. Der fandt saaledes intet norskt Or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
