Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Slemt er det, at Den Constitutionelle saa lidet behandler
Kunst- og Literærgjenstande. Naar Welhaven ikke vil tage
Haand i og J. Collett aldrig har Tid, hvem skal saa?
Morgenbladet bugner af literære og artistiske (rigtignok
morgen-bladiske fæle) Anmeldelser, mens Den Constitutionelle paa
langsommelig Tid ei med et Ord har omtalt Kunstforening o. 1.
Anliggender. Hvem skal nu anmelde Welhavens Digte? Skal man
ogsaa dennegang taale, at Morgenbladet enten klogelig ignorerer
dem eller kaster en Hoben Skarn paa dem efterat have offret
Wergelands Sygesengsprodukter en philosofisk — raisonneret
Kritik? (Monrad fecit).»
Om A. Munch som Redaktør skriver han videre i et Brev av
16 December:
«Han gaaer sin egen Sovegang og mener, at det er at være
Hovedredaktor; naar hans Medarbeidere en sjelden Gang vove
at sige ham Sandheden, saa vil han være en «Mand» og
bliver uartig og grov. Saaledes svarer han mig, som beder ham
dog for Guds Skyld ikke reent at lade den svenske Artikel
forsvinde af Bladet (siden Unionscomiteens og dermed Motzfeldts
Nærværelse i Stockholm ophørte, har Poeten selv overtaget det
Svenske — og det troer h a n at kunne overtage foruden det
Danske, det Indenlandske, Feuilletoner &c!) at jeg ikke skal be {+-+}
svære mig over, at han lader mig arbeide over Kræfterne;
Sodring leverede det Dobbelte for «samme Betaling», den
Berlingske staaer jo desuden mig aaben; hvad mine næsvise Klager
angaaer forresten, saa skal han nok vide at passe sit Svenske
o. s. v. o. s. v.
Var jeg ikke en fattig Stakkel, saa forlangte jeg
oie-blikkelig min Afsked, naar jeg til Tak for trolig at opfylde
min Pligt, faaer en saadan Behandling. Jeg vilde rigtig ønske,
han opsagde mig, for at Welhaven næste Dag kunde tvinge
ham til at komme op og gjøre Afbigt. Var han ikke bange for
Welhaven som for Fanden selv, havde han forlængst gjort det.
Han mærker, at jeg ikke er meget glad i hans Virksomhed i
Bladets Tjeneste, og vi leve altid paa en temmelig spændt Fod —
dog er det kun, naar jeg vover at sende ham en lille skriftlig
Opfordring, at det bryder los.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
