Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Sidstes Vedkommende gjør det rigtignok intet, det er for
tilvænnet dermed. Uredelighed fra den Kant er for gammel; blev
Morgenbladet pludselig redelig, saa vilde det tabe sin hele
Popularitet.
Stakkels Munch med hans «Nytaarsmod»! Ved Nytaar
skal han nu altid gjøre sig latterlig, det er det gamle.» —
Sit Liv i Düsseldorf, særlig Omgangen med Nordmændene Gude, Bernt
Lund og Jensen skildrer Hjalmar i et Brev til Halfdan av 29 Januar 1845:
«Jeg har ganske sikkert al Anledning til at lykønske mig
med mine Forholde her, saalænge de ere de nuværende.
Hvorledes jeg skulde holde det ud i Düsseldorf, naar jeg ikke havde
de tre Landsmænd, eller dog mindst een af dem, begriber
jeg ikke.
Vi leve i den fuldkomneste Samdrægtighed, og komme vi
sammen, saa have vi det altid godt, hvor meget Tryk end hver
Enkelt af os kan have at bære paa. Da pludre vi og lee og juble,
og Lund fortæller for 7de Gang en Historie uden Point, eller
underholder os med et godmodigt crast Skryderi, eller vi drille
ham med hans Uniforms- og Cavalleries Svagheder, og hans
dermed i Forbindelse staaende letfængelige Hjerte eller Gude
med «Drøbak» (hvilket Sted vi have valgt for det nærliggende
Moss, hvor hans Inklination [Kusinen, Brygger Gudes Datter] er
tilhuse) og for hans kantede Sider, hans Dands eller hans Toilette
til Ex: — eller det er Jensen eller vel ogsaa mig, der maa
holde deran.
Men Lund er dog Hovedfiguren, og man kan vanskelig
gjøre sig noget Begreb om den enorme Latter, som han — og
næsten altid ganske naivt ubevidst — formaaer at opvække hos
os. Han har tusende Benævnelser blandt os, men Hovednavnet
er «den gælne Lund».
Jeg har kun Navn, naar jeg kommer i den sorte Kjole
og viser Manchetter, da hedder jeg Prologus, hvilket især
fornøier Gude, paa hvem aldrig en sort Kjole kommer
— Det er en af hans Grundsætninger — dette fanatiske
Had mod sorte Kjoler og Glacéhandsker og Hatte og
Soirée-Antræk overhovedet. Han er ikke at bevæge til at vise sig i
noget Selskab anderledes end i sin Bonjour, og blev der end
dandset, saa sviger han den dog ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
