Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
rolder (Rigsherolden den latterlige Hr. Monrad og de to
Herolder Wetlesen og Holger Collett). —
Kongen var iført en graa norsk Generaiskappe, Trekantet
Hat med trefarvet Cocarde og røde og blaa Fjedre; han saae
godt ud; de tre Sonner gik uden Kapper, Kronprindsen i norsk
Artilleri-, Prinds Gustav i Cavalleriuniform. Forresten bar
den hele Procession Præget af Forfrossenhed og Uorden.
Dronningen og den yngste Prinds havde faaet Plads i en Loge
paa Galleriet (Statsraadslogen, hvortil der var gjort Opgang
fra Lagthinget, og i Lagthinget kom Hds. Majestæt gjennem
et til en Dør forvandlet Vindu, hvortil der var opbygget en
stor indelukt Trappe fra Gaarden — alt efter fattig Leilighed.)
Bedre saae jeg Kong Oscar i Søndags i Theatret.
Welhaven, som havde digtet Prologen og Sangen (dennegang til
Melodien: For Norge Kæmpers Fødeland) havde faaet 3
Parketbil-letter til Disposition, og disse benyttede Lina [Fru Kjerulfs Søster],
Theodor og jeg: ellers havde det næsten været umuligt at faae
Billetter; Pluraliteten af Billetkjobere stod paa Pladsen fra den
foregaaende Aften; Stangs Gul, som stod fra Kl. 12 om Natten
til Kl. 12 næste Dag, fik 4 Parterre billetter for al sin Moie.
Parterret var naturligviis dengang den sletteste Plads. Carl Gut
[Fru Kjerulfs Oppasser] sendtes ned om Morgenen Kl. 9 for at skaffe
mig to Billetter til overste Rad — men pvt!
Nu — fra vor Plads i Parkettet saae vi de Kongelige lige i
Ansigtet; alle Damerne stode i Mellemakterne ined Ryggen mod
Scenen og gloede paa Kongelogen [dengang Fondlogen] med store
Theaterkikkerter.
De Kongelige vare Elskværdigheden selv; de reiste sig oftere
og stode og lode sig begloe. At de bilsedes med Enthusiasme siger
sig selv; forresten opførte Publikum sig som Hottentotter, der
ei kjende Folkeskik. De gloede og gloede, ændsede ei de arme
Skuespillere, og da til Slutning Nationalsangen forlangtes (man
siger af Kongen selv) lode de den spille og Enkeltes Forsøg
paa at faae Mængden med sig til at synge lykkedes ikke. Det
skulde ’været Franskmænd ! !
Man gav — O Gru! (efter Dronningens Ønske, som havde et
Repertoire til Valg) «Ørkenens Søn». Det Bedste var, al der her
gaves mange Mellemakter. Jørgensen fremsagde Prologus med
Chapeaubas og Knæbuxer, Silkestrømper og «Kabbein»; han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
