Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
Om Hoitideligheten i Stortinget ved Edsavlæggelsen skriver han:
«Det er neppe venteligt, at Borsenhalle har Throntalen,
og Den Berlingske Tidende, som troligt refererer af Den
Constitutionelle, kan vel heller ikke opdrives i Düsseldorf. Den
kongelige Tale var vel affattet, ædelt udtænkt. «Den aander»,
som Den Constitutionelle udtrykker sig, «besindig Mildhed og
Fasthed, Kjærlighed til Folk og Land, Omhu for Norges
Rettigheder og de herligste kongelige Forsætter.» Især dvæler Kongen
ved sit Formaal at befæste Foreningen og gjöre den sand ved en
fuldkommen Ligestillen af begge Folks Rettigheder og
Selv-slændighedsmærker. Denne Vei er Kongen allerede kraftigt
slaaet ind paa; man seer, det er hans Alvor.
Hvad Pressefriheden angaar, saa er del klart paa alle
Mærker, at Kongen vil den ubetinget, og at han slet ikke har syntes
om den af Regjeringen paa egen Haand begaaede Dumhed mod
vore Blade og navnlig mod Den Constitutionelle, som Kongen
for Welhaven kaldte «en vel redigeret Tidende»; hvad der vel
er at udlægge: en Tidende hvori der findes mangen god Artikel;
thi Æren af at være vel redigeret kan Den Constitutionelle ikke
tillægge sig; den er egentlig slet ikke redigeret; det er ikke
Redaktorens Skyld, at den desuagtet har en Charakteer.
Ved samme Leilighed sagde Kongen, at han maatte læse
mange «dumme» Artikler i Morgenbladet. En Phrase i
Throntalen vil jeg hidsætte, da det var at onske, at mange Throntaler
maatte indeholde og mene den: «Oplysningens Velgjerninger,
Samfundskræfternes Udvikling og Frihedens Hegn er Arvedele,
som Vi bor overantvorde Vore Efterkommere i en forbedret
Tilstand. Lysets og Fredens Seier er mindre glimrende, men
varigere end Krigens og fordre ikke ringere Mod og
Selvopoff-relse.» —
Efter Talen og efter Dues Oplæsning af Beretningen om
Rigets Tilstand aflagde Kongen Eden, og Præsidenten, Falsen,
henvendte sig i Storthingets Navn til Kongen med en kort Tale,
der, om den ei var saa yderst fortræffelig, dog altid var varm
og hjertelig.
Senere modtog Kongen i Palaiet Storthinget in Corpore, her
vexledes ogsaa Taler fra begge Sider. I det Hele har der
naturligviis vanket mange saadanne; saaledes ved Indtoget, da
Stiftamtmanden og Communeraadet modtog Kongen i den deilige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
