Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Forøvrig er Halfdan i dette Brev sterkt optat av Welhavens nær
forestaaende Bryllup, hvorom han skriver:
«Det vil finde Sted paa Tirsdag den 27de. Om jeg eller
Brødrene her hjemme skulde overvære Vielsen veed jeg endnu
ikke, men sandsynligviis bliver det vel saa, og for h a n s Skyld
gaaer det neppe an at sige nei dertil. Det vilde ogsaa have kostet
mig mere Overvindelse før end nu — jeg kan nu assistere med
større Koldblodighed. Jeg mener hermed, hvad der ikke kan
forties — at Welhaven i een Henseende ikke ganske staaer
saaledes for mig, som han hidtil stod, og som jeg troede, han altid
vilde komme til at staae. Han er glad og lystig som den
friskeste Yngling og kan ikke tænke sig andet, end at Enhver af
os skal dele hans Glæde. Han mener os Alle det godt, derom er
jeg overbeviist, men han er ikke mod os som før — dertil har
han nu Andet at tænke paa. Forsaavidt har Moder ubestridelig
Ret. Og at det har saaret hende dybt, det kan vel ikke være at
undre sig over.
Du vil snart see, hvad der her er Sandt, og hvad der er
Overdrevet. Naar han [Welhaven! bliver gift, bliver det vist bedre
baade for ham og for os Alle. At han nogensinde skulde kunne
abandonnere os, vil jeg ikke troe; men i sin Glædesruus kunde
han dog have tænkt lidt mere paa Andres Sorg og Bekymringer
— især paa deres, som hørte ham til for hendes Skyld, som
ikke er mere!
Arme Moder! det er sørgeligt, hvorledes hun især i dette
nye Aar er nedbøiet af Sorg for Fremtiden og Misfornøielse med
det Nærværende. Intet kan trøste, Intet berolige, Ingen har hun
Tillid til. Visselig ere Udsigterne lidet lyse — men der ligger
dog altformegen lidenskabelig Ufornuft i hendes
Betragtningsmaade. Og nu hedder det — Hjalmar er syg, det kan man
mærke paa hvert Ord han skriver; et friskt Menneske skriver
ei saaledes. Han er saa heftig og uskaansom. Dette er
lidenskabelige Udbrud, men jeg meddeler dig dem, for at du kan vide.
hvorledes du maa være her for at det kan blive bedre for hende,
for dig og for os Alle.
Og nu Velkommen til os her — gid vor Sommer maatte
blive muntrere og hyggeligere end Vaaren har været det, og
Høsten truer med at blive det. Din
H—.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
