Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
dens Liv. Derfor har Enhver, som nu i Forberedelsens Tid
dvæler ved denne i Aarhundreder gjemte uberørte Skat, taget gode
Varsler for Aandslivets Udfoldelse i vort Norge, og har
Forudfølelsen af en Epoche, da hine frugtbare Elementer skal findes
optagne i et aandigt Billede, tifold renere og sandere end det,
Sagaoldet har kunnet efterlade.
Norge skal hævde sin Plads, og det skal høres over Landene,
at den norske Stræng lyder fyldigt og reent i Treklangen! — Det
er Tvisten om Norge, der saa længe har splittet Norden. Norges
Frihed har næret dette Haab om Nordens enige Trefoldighed.
Norges selvstændige Udvikling i Nordens Aand skal tjene ti!
Verkets Fuldendelse.»]
Overhovedet var efter Kroghs Tale al Adgang til at høre
og til at faae Rolighed afskaaren. Alt var nu en hujende Jubel,
og Welhaven maatte gjentagende Gange kalde til Orden. Da
han skulde tale for Kunstens Skaal, sagde han, at han ei vilde
sige et Ord, da Ingen kunde høre ham; man raabte: Tal, tal;
vi vil være rolige; men dermed gik det dog ikke saa ganske.
Nu fulgte improviserede Taler og Skaaler, og den arme
Jonas Falsen reciterede Asgaardsreien, mens hele Forsamlingen
selv var en Asgaardsrei. Kort sagt, Resten af Festen var lutter
Jubellarm. Endelig sluttede den Kl. 1. Welhaven var Dagen
efter ganske hæs af Anstrengelsen. Med Sangen gik det ret godt,
saalænge Vinen ei havde ytret sin Indflydelse. Senere sang
baade Berettigede og Uberettigede.
Forresten er her ikke saameget publikt Nyt. Michelsen
udhugger i sit Atelier paa Slottet sin colossale Holbergbuste, og
Munch har i en Feuilleton nylig i et Par Linier bragt Gudes
Navn straalende i Bladet, nemlig ved at berette, at han arbeider
paa sit «store, deilige, bergenske Fjordbilledé».
Jeg var hos Gude efter Sangforeningen igaaraftes; han var
melankolsk og drømte i vaagen Tilstand om Agnete; ja sandelig
troer jeg ikke, han er skudt der! Saa havde han Skrupler over
sine lange Ferier og meente, han havde glemt at male. Saa loe
han og talte om dit Brev. Saa sukkede han atter og sagde: spil,
spil og saa spel jeg og saa sagde han: «Herregud Musiken
udtrykker dog bedre Stemningerne end Maleriet; O Gud, O Gud,
jeg troer, jeg aldrig bliver til noget e. c.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
