Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
slaaede Stipendium af 300 Spd (altsaa dog 300 Spd, ikke 400!)
skulde blive af Regjeringen anbefalet og af Kongen
bevilget.» — det lider altsaa endelig omsider.
Nu ligger mine udenlandske Blade for mig. Jeg skal skrive
om de arme Polakker. Farvel da, farvel; Gud være med dig;
og Gud give vi snart maatte høre noget Godt fra dig.
Din
H.»
Efterretningerne fra Hjalmar vedblir dog stadig at lyde mindre
trøstefuldt. Den 2 og 3 April skriver han i et langt Brev til Halfdan:
«April er begyndt med noget smukkere Dage end de, der
endte Marts. Igaar kunde jeg næsten været ude, havde der
blot ikke viftet en kjølig Vind ind i den varme Solskinsdag.
Idag regner det, men mildt og stille.
Jeg længes ubeskrivelig efter at kunne forlade mit Fængsel
og har sat mig i Hovedet, at kun det — nemlig at kunne komme
i frisk Luft — og intet andet vil hjælpe mig frem igjen. En
stor Deel af Dagen staaer jeg ved Vinduet og betragter med
længsesfulde Blikke alle de Spadserende, der frie og franke
vandre om paa Steinweg; den elegante Verden i deres ligesaa
elegante Toiletter; Byens samtlige Stuepiger der gaaer til og fra
Blegen og en støiende Ungdom, der hver Aften samler sig lige
ud for min Bolig og opfriske i min Erindring alle mine Lege
fra Guttealderen, og enda nogle, der ere særegne for
Düssel-dorfer Ungdommen. — I det Mellemrum, som denne
Tankestreg antyder, har jeg havt et overmaade ubehageligt Optriin
med min Hr. Vært, og Følgerne deraf vare, at jeg saae mig
nødt til at opsige mit Logis.
Historien er kortelig denne: Hr. Schmitter er hvad man
kortelig kalder en stor Svinehund, d. e. en raa, brutal og
slettænkende Mand. Mod mig har han altid været venlig og
forekommende indtil Overdrivt, og ligesaa hundsk som han har
regjeret nede i Kjøkkenet, ligesaa smyg og artig har han været,
naar jeg har havt med ham at gjøre.
Jeg gjorde ingen store Fordringer, behandlede Værelser og
Møbler godt, betalte fremfor alt rigtig paa Dagen, og endelig
bragte jeg hans Huus i en vis Anseelse, derved at anstændige
Folk oftere kom i Besøg til mig, og at Professor Schirmer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
