Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Jeg erkjender jo vistnok, hvor svært det maa være dig, og
jeg veed, hvor omgjerdet og ufri din Stilling er, men alligevel
det maa gaae. Nu er Tiden der, du er i Sangforeningen i en
frugtbar musikalsk Virksomhed, de jdre Forholde, forsaavidt
Helbred, Humeur, Omgang et. c. betinge dem, ere dig gunstige
— — altsaa, løs paa det! Hvorfor ikke componere Lieder ohne
Worte? Fordi du nedskriver dem, ere de jo dog ikke for
Publikum; du kan jo vedblive at hobe Blad paa Blad i dine dybeste
Gjemmer, til du engang tor træde frem med dem.
Ungdommen er og bliver dog lios Kunstnere i enhver
Branche egentlig Compositionens Tid, dens bedste Tid. Man
fremtager i de modne Aar, naar Tekniken mere er udviklet og
Kundskaben klarere, atter de ufuldkomne og ufuldendte
Com-positioner fra den yngre Periode og finder dog deri de bedste
Gnister til store Værkers Frembringelse.
Mangt et let henkastet Blad fra de unge Aar, og var det
end hvad Sliil, Behandling et. c. angaar, et noksaa
ufuldkomment og umodent Arbeide, vinder ved en vis Ideens Friskhed,
der er nedlagt deri, atter Værd for det mere øvede Øie. Saa
har man altid sagt mig, saa troer jeg det; thi af Erfaring kan
jeg jo deri naturligviis ikke tale.
Af saamangen Kunstners Mund her har jeg hort lignende
Meninger, og det maa for Musikeren være som for Maleren. D u
m a a componere nu, du maa betvinge din Forsagthed.–-»
I sit sidste Brev har Halfdan overbragt en varm Hilsen fra Hjalmars
gamle beundrende Veninde Fru Fougstad. 1 den Anledning skriver
Hjalmar videre:
«Saa Fru Fougstad endnu bestandig elsker mig, det er jo
rørende! Der er i Sandhed et høist eiendommeligt, et sjeldent
Forhold mellem os. Saalænge jeg havde den Lykke at
ind-aande samme Luft som Fru F., vare vi ret gode Venner, og ikke
mere, men efterat Have og Lande er Iraadte mellem os, er
Venskabet steget til de skjønneste, de reneste, de uforgjængeligste
Følelser paa begge Sider.
Fru Fougstad drømmer om mig i Christiania, og jeg tænker
næsten ikke paa andet end paa hende i Düsseldorf. Da vi
skiltes ad:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
