Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
at han ialfald for den første Maaned kom til at lade mig
vedblive. Og saa haaber jeg da, at ban indseer det saaledes
er bedre eller at jeg ialfald faaer nogen, om end mindre og
mindre lønnet, Deelagtighed.
Det er jo ikke værd al fortvivle forlidligt og med Guds
Hjælp kommer vel ogsaa nogle Informationer, skjont mine
Avertissementer hidtil paradere uden at kunne fiske.
Det var godt, at du dog er kommet ud lidt. Gud give, det
nu vilde gaae fremad. Nu maa dog vel endelig Vaaren være
kommen og med den Varmen. ....... " ’ " ––-
Farvel for dennegang. Saa kort et Brev har du nok aldrig
faaet, min kjære Hjalmar! Din
Halfdan.»
Vaarturen til Jarlsberg kan sees at ha været i høi Grad vellykket og
munter, og at den har virket opfriskende paa Halfdans Sindsstemning
røber det Brev, han den 15 Mai sender Hjalmar:
«Saa har jeg da atter været paa Jarlsberg og kan bringe
dig meer end een venlig og varm Hilsen fra tækkelige og
elskværdige Mennesker, der omfatte os Begge med Interesse.
Lad mig nu dvæle lidt ved disse skjønne Jarlsbergerdage,
om hvilke det vil gjælde ligesom med de i Julen, at de neppe
ville komme igjen, og at det Savn, som de ville efterlade, vil
blive varigt.
Jeg skrev til dig sidst, i hvilken Forstemning jeg var, da
jeg lavede mig til Afreisen til dette Møde, og vist er det, at
denne nu og da ogsaa dernede paakom mig; thi jeg kunde ei
glemme, at mine Brødre vare blevne hjemme.
Men hvor godt blev jeg ikke modtagen dernede, hvilken
uskromtet Hjertelighed, hvilken husvalende Gjæstevenlighed,
hvilken kvægende Lettelse for Dagens Sorger!
Paa et hængende Haar var jeg sovet fra Dampskibet hiin
Løverdags Morgen. Hans havde forsovet sig, og det var et
Held, at jeg vaagnede af mig selv, da Klokken var et Kvarter
over 5. Kl. 6 gaaer Dampskibet. Jeg vakte Hans og foer afsted
uden at have nydt det mindste; men derfor kom jeg ogsaa
betids nok.
Det var den deiligste Morgenstund; skinnende Sol og
vaar-ligt mildt; senere paa Dagen blæste det op og blev koldere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
