Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Cappelen reiste; jeg fordi jeg havde besluttet det og var nodt
dertil, Cappelen fordi han var en fornuftig Gut, der erindrede,
at han skulde læse til anden Examen, hvis lykkelige
Tilendebringelse er sat ham som en Betingelse for at ledsage Gude
tilfjelds og siden til Düsseldorf.
Da Gude reiste til Moss den 2d. Mai, indrettede han sig paa
en 4 Dages Tour; til mere havde han ingen Tid. Af 4 Dages
Touren er nu blevet en 14 Dages. Det gaaer rundt for Gude,
naar han tænker derpaa, derfor besluttede han ikke at tænke.
Gude kom til Jarlsberg beruset af Mossianerinderne og
melancholsk over, at Betzy manglede paa Jarlsberg, noget som
ban dog forud vidste. Nu — Moss og Betzy vare snart glemte,
ialfald Moss; Betzy kunde han jo tænke paa, naar han talte
med Agnes, og desuden var der en ny Brand dernede — en
høiadelig Dame, som naar hun var tilhest bragte Gude til at
glemme Alt — denne Dame, som par Parenthes virkelig er
fortryllende tilhest, er ingen anden end Hofmarsehallens
[Løvenskjolds] ældste Datter, Sophie Lovenskjold, Herman
Lø-venskjolds Brud. Jeg maa erkjende, at dette er en meget
venlig, meget fordringsfri i sit Væsen, behagelig og nydelig ung
Dame. Ikke smuk, heller ikke interessant; men dog af dem,
hvis Nærværelse o. s. v. Man mærker intet til Nykker hos hende.
Jeg forlod Jarlsberg med den Overbe vi isning, at Froken
Lovenskjold er en meget sød Pige, ulige bedre opdragen end de
Ankerske Frøkener, hvilket dog ikke kan forebygge, at jeg
fremdeles er meget charmeret i Frøken Agnes. Thi Frøken Agnes
det er dog en saa gjennem pikant, elskværdig, uskikkelig lille
Ting, at hun kan gjøre en reent or i Hovedet.
Grevinden var som i Julen, stille og tækkelig, fuld af
Opmærksomhed og Forekommenhed, synlig glad i os og navnlig
yderst aimabel mod Gude og mig. Greven var i det brillianteste
Humeur; det var ligesom vort Julebekjendtskab havde nærmet
ham til os, der dog ei horer til hans Folkefærd og egentlige
Kameratskab, han var kreuz-fidel og uudtømmelig i
Vittigheder over Guden, de Gudelige, de Ugudelige, Afguderi,
Guddommelighed o. s. v.
Ved en af Bordscenerne liltalede han Gude ved «mçn Dieu»,
hvilket naturligviis gjorde megen Fortune. Til Gjengjæld
lovpriste vi hans Historier, seilede med ham, spadserede og røg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
