Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Det var atter Gude, der var Formand for den Udfart. Han
lovede at ville skrive til dig, forend han trak afsted [paa sin
Sommertur] — men Gud veed om Bidraget kommer. Han mener
det godt og hjerteligt i Momentet; men saa glemmer han atter
og distraheres af hundrede uvedkommende Ting. Han tænker
stadigt og taler ideligt om dig; hans Interesse for dig er ikke
kjølnet, men han er jo en stor Synder i Brevskrivning. Du skal
være forvisset om, at jeg ikke skal glemme dig. Thi det gjør
jeg ikke, og det vil jeg aldrig komme til. I saa Henseende
vilde jeg gjerne ansees som din bedste Ven; thi jeg tænker
uafladeligt paa dig og drømmer ideligt om dig. Ak da seer
jeg dig i de forskjelligste Situationer; snart ude i det
fremmede Land, snart mellem os i Hjemmet, snart syg, snart frisk
og munter som i gamle Dage.
Ak ja — frisk og munter - - det m a a du blive, Hjalmar
min; det maa d u blive, netop d u. Jeg skal jo ligesom være
frisk og ganske taalelig tilsinds, men rigtig frisk og munter
det bliver jeg vel aldrig. Dertil er jeg for svag af Legeme og
for slet situeret i denne Verden. Herregud — en Musiklærer
i Christiania! Og nu er jeg det, det og intet Andet! Nu er
den Tid kommet, som jeg med ængsteligt Fremtidsblik forudsaa.
Journalistvirksomheden er malgré moi forladt, og
Musiklæreren staaer solo tilbage; med hvilke Udsigter? Med hvilket
Haab om at komme, var det kun et eneste Aar, ud i Verden,
hvor der endnu, selv for en trediveaarsgammel Karl var noget
at lære!
Ja — mine Udsigter er heller ikke saa lyse. Men jeg vil
ikke klage ved Siden af dig — thi Helbreden gaaer for Alt;
det forstaaer jeg, det veed jeg. Jeg maa jo prise mig lykkelig,
at jeg ikke skal kjæmpe og have Møie og Bekostning for at
faa mit dyreste Klenodie tilbage. Men du maa og skal faa
dit tilbage, — min kjære Broder, denne Lidelsens Tid maa
ogsaa engang ende, og du er endnu ung nok for at kunne gjøre
dig dit Liv frugtbringende. Ja jeg vil fast og
fortrøstningsfuldt troe med dig, at du atter snart vil blive frisk. Og da
vil du, bedre end nu kunne besørge din Udviklingsproces
gjennem mangt et Savn i knappe Kaar.
Du taler’ dennegang bestemtere end før om en Reise til
Syden. Naar du skal forlade Ems, vil det vel vise sig, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
