- Project Runeberg -  Halfdan Kjerulf / Av hans efterlatte papirer 1831-1847 /
227

[MARC] [MARC] Author: Halfdan Kjerulf With: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227

hentet, mens jeg paa den anden Side maa respektere dine
Motiver for at blive.

Forslaget var jo hovedsagelig stoltet til, at du her vilde faa
bedre Pleie og dine Nærmeste om dig, og at din Sygdom
muligens kunde forværres ved Ensomheden mellem Fremmede.
Tør jeg nu virkelig haabe, at denne Ensomhed vil blive dig
lettet ved gode og kjærlige Menneskers Omgang, tør jeg haabe
at vide dig paa et godt Sted i Vinter med Udsigter til en luun
Bolig, et mildt Klima og en omhyggelig Pleie foruden
Lægetilsyn, saa vil jeg ogsaa trostig anbefale dig i Guds Varetægt
og tænke, at det dog saaledes er det bedste.

Med Haabets Trøst og Glæde har jeg læst, hvad du siger
om dit Befindende i den sidste Tid, og idet jeg læste, tænkte
jeg ogsaa, at det dog vilde være slemt, om du pludselig skulde
forlade dette Opholdssted og begive dig paa en lang og
besværlig Reise til det fjerne Hjem. Men jeg tænkte ogsaa paa, at du
dog ikke kunde blive der, hvor du var, og jeg var bekymret ved
at vide dig atter draget bort uden tillige at vide dig i kjærlige,
omsorgsfulde Hænder. Derfor — denne Garanti maa vi have
af dig, du kjære Broder!

Dit Brev kom, som du havde antaget den 17de — den Dag
da din gamle Broder fyldte sit 31te Aar udén endnu at have
udrettet noget i Verden! Ak — ak! det var en bevæget Dag.
Mange Tanker stormede ind paa mig og tumlede om i mit
svage Hoved, og idet jeg da lod Fortiden passere Revue for
mig, maatte jeg, som før, dog give mig selv Skylden for, at
jeg ikke var videre frem. «Hjælp dig selv og Gud vil hjælpe
dig» — det er en af de Sætninger, hvis store Sandhed slaar
med overbevisende Magt. Man hænger sig saa gjerne i alle
Tilfældigheder og vil altid undgaae disse Ords Centnervægt.
Man søger sin Redning i Skjæbnens Tilskikkelser og vil ei til—
staae, at man i en væsentlig Henseende bær den i sin Haand.

Kun da naar Forsynet sender os Sygdomme, som hæmmer
vor Daad i Maaneder og Aar, kun da kunne vi sige: see dette
er Noget, som ikke er min Skyld — nemlig naar Sygdommen
ei er selvforskyldt.

Du, arme Broder, er i dette Tilfælde. Dig staaer en
Sygdom iveien, som hæmmer Legemets og Sjælens Kraft, og derfor
kan du klage medrette, men ogsaa haabe med Grund, at For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:25:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hkjerulf/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free