Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
blive virkelig helbredet, ikke al kunne blive frisk og rask og
kraftig igjen. Derfor kan jeg nok hjælpes paa og «staae mig»
som man siger, men er det nok!
Ak ja, fra en christelig Hengivenheds Standpunkt er det
vist nok, og man tør ikke forsmaae en saadan Skjæbne, men
fra vort almindelige verdslige Standpunkt af betragtet
indeholder det ingen stor Trøst, al man vel ikke er farlig syg,
men heller ikke kan blive frisk, det vil sige arbeidsdygtig.
Og hvad ere vi, naar vi ikke ere arbeidsdygtige. Maa vi
ikke alle arbeide for vort Brod, hvad have vi for Udsigter
uden dem, vi selv aabne os, hvad vi kunde nære for
Forhaabninger, uden dem vor egen Flid og Dygtighed skaber os!»
Efter nærmere at ha gransket sin Sygdoms Aarsaker og fundet dem
i sin svake Konstitution og altfor hurtige Opvekst, som har hemmet hans
Motstandskraft, fortsætter han:
«Om Lungerne end ikke ere betænkeligt angrebne, hvor
svagt maa dog det hele Bryst være efter denne uendelig lange,
bestandig vedholdende Hoste! — Jeg befinder mig nu
omtrent paa samme Punkt som ifjor Vinter i Düsseldorf. Lad
os da see, hvorledes min Tilstand dengang gik. 3 Maaneders
Indesidden bragte mig ikke videre, Vaaren og Melkecuren gjorde
mig ikke frisk, den varme Sommer kunde ikke læge mig. Nu
skal jeg atter gjennemgaae en Vinter, saa kommer atter en
Vaar og en Sommer og saa — ja saa er det ude med
Permissionen, og jeg er atter uigjenkaldelig knyttet til Tjenesten,
om frisk eller syg, brugbar eller ubrugbar, saa maa jeg da
holde deran.
Og skulde jeg nu kunne haabe, at mit saa langvarige Onde
til den Tid skulde være hævet, at jeg atter skulde være
arbeidsdygtig? Jeg har talt meget med Rittershausen om, hvad jeg
her har berort. Det er mig aldeles klart, at han ingenlunde
kan give mig nogen Forjættelse om en fuldkommen
Helbredelse, om han end haaber at standse mit Onde. Tiden kan
gjøre Underværker siger man, men Tiden iler ogsaa. Jeg taber
Aar efter Aar af mine vigtigste, og jeg vedbliver at være
ar-beidsudygtig, medens jeg maa og skal arbeide. Rittershausen
har givet mig Ret i den Betragtningsmaade, jeg ovenfor har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
