Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Løverdags et nyt Nederlag ved Valget paa Direktører for næste
Kvartal. Den forrige Direktion blev gjenvalgt med stor
Majoritet, skjønt Oppositionen havde gjort utrolige Anstrængelser
for at samle Stemmer for sine Koryfæer. Det gjaldt for denne
at faae valgt til Formand en Cand. Hansteen, der er Forfatter
af en § i Selskabets Love, som, hvis den gik igjennem, vilde
være et Mistillidsvotum til Bestyrelsen ianledning af, at den
paa egen Haand havde inviteret Welhaven til Æresmedlem og
til at indlede Indvielsesfesten med en Tale. Hans Forslag, som
først efter Nytaar skal komme under Behandling, er dog allerede
dømt ved det omtalte Valgs Udfald.
Igaar gjenvalgte ogsaa Sangforeningen sin forrige
Bestyrelse. Oppositionen havde her endnu mindre kunnet skaffe sig
Sympathier. En af deres Karle, en raa Person ved Navn H...
havde tre Stemmer til Direktør (som Sanger staaer han
i Fare for formedelst Ubrugbarhed at blive udstødt af
Sangforeningen). Lindemann havde mærkelig nok ikke en eneste
Stemme. Hans Intrigeren har vakt formegen Uvillie til at man
vilde have ham ind, skjønt han er en musikalsk dannet
Person af umiskjendelige Fortjenester — dog ikke praktiske.
Løverdagsaftenen var ogsaa i en anden Henseende meget
opbyggelig, da nemlig Bøgh oplæste Asbjørnsens Plankekjørere.
Og du kan troe, han lod disse prægtige Figurer optræde med
al plankekjørerisk Virtuositet.
Da jeg havde forladt Samfundet, fandt jeg hos Jansen,
der havde den Behrenske Qvartet hos sig, atter min Bogemand
igjen — og Plankekjørerne maatte endnu engang holde her.
Hos Jansen var der nu en ægte Behrensaften. Henimod 30 gælne
Gutter i et trangt lille Værelse, placerede i Sofa, paa Stole,
Borde, Kasser og Kufferter. Den ene Scherzlied ovenpaa den
anden, især Bellmannere og Zøllnere. Jansen var som
sædvanlig ør af Punschen, og der blev gjort utallige Abilgøis med
ham.
Jeg tilstaaer, at det er noget studentikost, frit jublende i
en saadan Forsamling, der maa vække Sympathi hos enhver
Ikke-Philister; men jeg siger nu som før, at det ikke er
nødvendigt, at det skal være saa, forat man kan have en
interessant Sangaften.
17 - Halfdan Kjerulf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>