Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Den 3 Mars fortsætter han oy avslutter sit Brev:
«Jeg sogte igaar at trænge tilbage det, som ligger nærmest
at tale om, om Hjalmars uhyre Afkræftelse og den, som han
selv siger, usigelige Smerte i Brystet. Han har nu intet frit
Øieblik meer; for længere Tid tilbage var dog endnu Aftenerne
saadan, at vi kunde tale sammen, men det har nu ganske ophort.
En usigelig Angst har bemægtiget sig mig i de sidste Dage;
hans Hoste smerter ham saa meget mere, og Følelsen i Brystet
er saa meget mere beængstigende; ak Gud! Denne Angst har
han selv ogsaa, og jeg seer saa ofte Taarer i hans Øie. At han
dennegang ikke kan komme til at skrive Noget, piner ham, men
der er ingen Tid dertil; om Formiddagen ligger han, og
oven-paa Middagen sover han 2 å 3 Timer, og i den øvrige Tid er
han saa afkræftet, at han næsten den hele Tid ligger paa
Sophaen.
Du siger i Dit Brev, at Din Moder maatte reise herned,
dersom Nogen skulde reise, men dette er jo aldeles ugjorligt paa
denne Aarstid, og desforuden vilde dette for Din Moder være
en altfor tung Reise; hun vilde lide for meget derved. Med
stor Uro og Angst imodeseer jeg Dit næste Brev for at erfare,
hvilken Beslutning I har taget; det er frygteligt at være saa
langt fra hinanden; Gud raader for, hvordan det her seer ud,
inden jeg modtager Svar paa dette. Du siger i Dit Brev, at
uden trængende Nødvendighed vilde I ikke kunne tænke paa
en saadan Reise; men Du kan indsee, at dersom saadan en
Tilstand indtræder, som kunde siges at gjöre det til en trængende
Nødvendighed, d a Halfdan, da er det for seent at skrive til
Norge derom; og Gud veed, om ikke allerede nu denne
trængende Nodvendighed er tilstede.
Jeg, som dog saa gradviis har seet Sygdommen udvikle
sig, jeg forskrækkes, naar jeg seer hans Ansigt og Udtrykket
i hans Ansigt i de sidste Dage.
I skulde see, hvor taalmodig og hvor gudhengiven Hjalmar
er under sine Lidelser, og hvor fattet han er paa Alt. Den ene
Tanke, ikke at faa see sin Moder eller sine Brodre igjen, den
er ham den tungeste; ellers’ligger det ham saa fjernt at tænke,
at Nogen af Jer vilde komme herned, selv til Vaaren. Du kan
vide, kjære Halfdan, hvordan han tænker om denne Sag, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
