Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Pennen til at gjøre ret klar for Dig min Sjælsstemning, men
jeg troer rigtignok, at der hørte Forfattertalent til for klart
at fremstille Resultatet av en saa total Forvirring som
hos mig.
Om nogle Dage, kanske først om 14 reisfer jeg til Bonn
med Oswald, og paa denne Tour bestiller jeg Gravstenen
[til Hjalmars Grav], og vil siden give Dig Underretning om
Prisen o. s. v.
Saa gjerne vilde jeg nu have skrevet et Par Ord til
min Hjalmars Moder, men jeg har til denne Gang ikke kunnet,
og maa derfor sende dette afsted uden dette Indlæg, som jeg
ved allerførste Leilighed sender. Jeg har oftere begyndt, men
jeg kunde ikke, og vil dog ikke forhale dette Brevs
Avsendelse. Istedet mine hjerteligste Hilsener. — Farvel min Halfdan.
Din Hans.»
Paa Gudes «totale Forvirring», hvortil der i foranslaaende
Skrivelse henlydes, faar Kjerulf gyldig Forklaring av Gude i ei Brev av
17 September 18b7, hvori han skriver:
«Tak for Dit Brev, kjæreste Halfdan, — jeg ventede
længe paa disse Ord, og havde i min Angst forat der kunde
være Noget passeret allerede et Brev færdig til Dig, da Dit
endelig ankom.
Jeg maa først og fremst svare paa Bebreidelserne, Du
gjør mig. Saadanne Breve, som det sidste, skal Du vist aldrig
faae see fra mig mere. — Tiderne have forandret sig. Der
findes ikke Bitterhed i mit Hjerte meer. Du kan troe, jeg
har gjennemgaaet en slem Periode, hvor jeg havde med et
Humeur at kjæmpe, som jeg ikke vil ønske en Fiende —
men n u, nu er jeg det lykkeligste Menneske, som
nogensinde har staaet ved et Slaffelie.
Du studser vist, min kjære Halfdan, hvorfra denne
pludselige Forandring da kan komme — ja, det er en lang Historie,
som Du selv kjender lidt af, og Resten, som Du ikke kjender,
vil jeg ikke nu tilbagekalde i min Erindring, og det er heller
ikke af nogen Vigtighed, men Slutningen skal Du høre. Du
er den første Ven, jeg betroer det lii, og jeg zittrer af Glæde
idet jeg fortæller Dig, at Betzy Anker og jeg ere forlovede.
Kan Du tænke Dig ind i min Lykke, saa gjør det, kjæreste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
