Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
betalt, og at den kom saa meget dyrere, end vi havde
beregnet; jeg har lignet Welhaven, Dig og mig selv lige, hver
5 Spd. og gjentager det her, fordi jeg ikke ret kan huske,
om jeg allerede har skrevet det eller ei.
Nu farvel, min kjære Halfdan, og lad mig snart høre
fra Dig, og hils alle mine Venner og Din Moder kjærligst fra
Din oprigtige Ven Hans G.»
Den planlagte Færd til Norge er imidlertid kommet istand, og
paa Reisen til Hallingdal lægger Glide Veien over Jarlsberg
Herregaard, som han i Forbifarten besøker, og derfra sender han omkring
1 Juli 18i8 et Brev adressert til «Den morrosammc Musiklæreren
Halfdan Kjerulf». Deri skriver han blandt andet:
«Du stakkels Halfdan derhjemme, Du kan troe, vi har
synes Synd i Dig, og vi have tænkt paa Dig, naar vi mored
os som bedst og ønsket den morrosamme Musiklæreren hid.
Her er deiligt at være, et Slags Himmerig paa Jorden,
hvilket Du veed. Damerne ere næsten Allesammen som Engle,
hvilket Du jo ogsaa veed — idheletaget veed Du jo Altsammen;
jeg veed slet ikke, hvad jeg skal fortælle Dig — det maatte
da være om Marie Garben, hvor det vist Intet gjør, at Du
før veed det — ja hun er virkelig sød, og hvad
Forsnakkelsen angaaer, saa paastaaer hun, at det slet ingen
Forsnakkelse er; hun vil altid lade det staae ved sit fulde værd, og
kommer ved den Anledning i mangen Klemme, som jeg
bereder hende ved Ordfordreininger og Listigheder. Vi ligge
for Øieblikket i Krig med hinanden, da jeg paastaaer at være
fornærmet, og det er moersomt, hvilken Møie hun giver sig
for at faae mig blid igjen, og hun udfolder naturligviis ved
disse Bestræbelser en Elskværdighed, som det er Skade, 1) u
ikke seer noget af; hendes sidste paa Trappen i Gaaraften
var det klangfuldeste «Nei men kjære Gude da». — Idag vil
jeg faae en lidt rørende Forsoningsscene istand.
Igaar foregik der en liden Intrigue, som i Enkelthederne
blev moersom nok. Der skulde nemlig rides; Damerne vare
M. [Marie Garben] og W. [antagelig Wilhelmine Sibbern],
Herrerne skulde enten være Keyser eller jeg, og Hjelm. Nu gik
jeg hen og bestak Grevinden, at hun maatte lade Keyser og
mig trække Lod og derved fuske lidt til min Fordeel, og
delte var ogsaa aftalt, men da Hestene staae for Døren, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
