Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Operaen gjorde Lykke — succés d’estime! Publikum
bestod af næsten lutter Musikere. Flere af dem vare komne
langfra for at høre Schumanns Musik. Der sad Liszt
med sit prægtige geistfulde, men udmagrede
Ansigt; der var Gade og den tykke, brede Hiller. At
alt hvad Leipzig har af Musikere var tilstede, siger sig selv.
Rietz dog ikke. Den store Masse af (forstandige og
uforstandige) Schumanianere ville sagtens i det længste holde Værket
oppe. Men hvad siger den Upartiske og hvad synes Publi
kum?? Jeg spurgte den gjennem musikalsk-begavede Norman,
hvad han syntes — og han var saa omtrent af tnin Mening.
Modstanden vil blive stor, da den er saa naturlig. Der vil
da blive en Strid pro et contra. Men et stort Spørgsmaal
bliver det, om Schumann gjennem denne Meningsvexel vil
vinde en klarere Indsigt i, hvad der udfordres for at gjøre
dramatisk Musik, at det der her udfordres, er noget ganske
andet end til Sinfonier og Oratorier. Schumann har glemt,
at Sangen her er Hovedsagen. Det er nu mine Tankee.» —
Om Bladenes Uttalelser om Operaen efter Opførelsen skriver
Kjerulf den 30 Juni:
«Man vover ei at dadle og taler saaledes om et
Mesterværk, hvis Skjønheder først kan fattes ved oftere Høren. Hr.
Brendel vil kanskee ogsaa komme til at tale om en ny
Epoche for Operaen, dateret fra 25 Juni 1850. (!) —
«Tage-blatt» har dog vovet lidt, men saa forsigtigt, saa yderst
forsigtigt.» —
/ Juli Maaned fortsætter KjerulfI med fuld Kraft sine Studier,
spiller ihærdig og hører adskillige store Operaer og Konserter. Han
noterer saaledes, at han hos Richter nu er begyndt paa i-st. Sats. Av
Operaerne nævner han «Den hvide Dame» og ’Jean de Paris» av
Boieldieu og «La muette» av Auber. Trods deri ikke uklanderlige
Utførelse og den glødende Hede i Teatret nyder han de herlige
Musik-verker.
Om «La muette• skriver han:
«Orchestret overdøvede det tyndt besatte Chor med sin
Blik- og Trommelarm; dertil kom oftere Mangel paa
Præcision og Sammenhold. Det sceniske Udstyr var ikke meget
bedre end hos os (!) og Balletten var jammerlig nok. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
