Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
saavidt jeg enkelte Lægmand udi Individ har havt Opstødeiser
eller Sligt af dette eller hint musikalske Traktement.
Dernæst kommer, at jeg er svag udi Skrivning og ikke
tænker længer end fra Næsen og ned i Papiret, og Næsen
den er meget nær ved Papiret, for den skadelige Vane har jeg
lagt mig til, og den fordærver mine Øine — altsaa tænker jeg
ikke langt — og heller ikke længe — saaledes at Resultatet
af Alt nødvendigviis maa blive Vrøvl. Det var nu det.
Nu begynder Høsten vel heroppe, hidtil har det været
et Veir — for at tale Wergelandsk — som om der aldrig
havde været Solskin før fra Verdens første Dag og indtil nu.
For atter at tale Welhavensk vil jeg sige, at det staaer skidt
til med mit «indre Menneske». Indre Menneske! — Det
yderste Menneske ved Navn Theodor Kjerulf det er en graa
Frakke, indlagt foran ved Knapperne med en aparte Strimmel
lysere Graat paa Grund af gammel Tranghed, dernæst en
blaaagtig Vest, et Par temmelig falmede graae Buxer, som
engang vare Buxer, saa gode, saa stærke — ak — men saa
gaaer det–og dernæst et Par skjævgaaede — paa venstre
Bagbeen — Skoe eller Støvler–-det er græsselig, at jeg
ogsaa aldrig kan bjerge Støvlerne fra Skjæve i Hælen, man
kunde troe, jeg lagde an paa at være original ved «sine
Støvlehæle at gaae skjæve», saasom alt Andet glap i den
Retning. Ikke engang Hatten ned i Øinene faaer man Lov til
at beholde for sig selv, alle Svedskeprindser gjøre detsanime.
Ja det bliver vanskeligere og vanskeligere at gjøre sig
bemærket i Verden selv ved det yderste Menneske, end mere vel ved
det ydre Menneske, og ikke at tale om det indre Menneske.
Forresten har jeg gaaet som en Kat om Vællingen Dag
ud og Dag ind rnndt om mine Notitser og mine Stene etc.
og veed ikke, hvor jeg skal tage fat — heller ikke tør jeg
slikke mig om Munden paa Forhaand, det bliver ikke nogen
gedigen Kost, er jeg bange for. Jeg skulde næsten ønske
hele Smitten var Fanden i Vold — eller jeg selv sad paa
Hekkenfjeld igjen — skjønt hvortil nyttede det vel?
Hekken-fjeld kjender jeg godt nok før, det var bedre at sidde paa et
andet en Time eller to og klavre op og ned og vandre frem
og tilbage med Besvær og svedende og stønnende og hæsende
og blæsende — for bagefter vilde Nattesøvnen være 10 Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
