Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
«Den i As roste han og fandt alt «sehr schön gemacht,
gar nichts auszusetzen», det skulde da være i Formen, at
Slutningen stod noget for separeret, men jeg mente, at Texten
kunde forklare det. Den anden Lied i D. syntes han, som
jeg kunde vide, mindre om. Slutningen var smuk. Begyndelsen
behagede ham mindre. Arbeidet var godt, og kun paa een
Takt havde han Bemærkninger at gjøre over en mindre
heldig Harmonisation.» —
Den 6 te hører Kjerulf B e e t h o v e n s Fide li o, som han roser
i høie Toner:
«Hvilken simpel, skjøn, sangfuld, udtryksfuld dramatisk
Musik, uden Effektjageri, uden geniale Excentriciteter! Skulde
man virkelig tro, at den gigantiske Beethoven kunde stemme
sig saa heelt igjennem moderat? Texten er ret god, men ikke
udmærket, ikke rig paa store musikalske Momenter. Den er
blandet med Dialog, og Beethoven har smukt gaaet i de vante
Former. En ædel Hustru ofrer sig til sin Mands Befrielse
fra Fængslet og tager i den Hensigt, forklædt, Tjeneste hos
Fangevogteren. Denne seer i Fidelio en Frier til sin Datter,
og denne Deel af Handlingen er visselig ordinær nok.
Musiken er heelt igjennem den aller ædleste, melodiøseste,
fuld af alskens vokale og instrumentale Skjønheder. Først
den bekjendte Ouverture i E. Saa en firstemmig canon i G.
— Fidelios deilige Recitativ og Arie — Fangernes Chor —
Pizarros Arie med det mærkværdige Soldaterchor — den
mageløse Gravningsduet — Qvartetten og Finalen. Musiken
naar ikke op til Don Juans dramatiske Storhed, men den
staar dog fuldkommen ved Siden af flere af de øvrige
Mozartske og overhovedet for de bedste anerkjendte Operas
co-miques. Thi trods sit Alvor er den dog ingen egentlig stor
Opera.»
Den 7 November ved Gewandhaussalens 5te Abonnementskonsert,
som i Anledning av Mendelsohns Dødsdag hadde et ekstraordinært
Program, noterer han:
»I. Cherubinis «Requiem» og «Dies iræ». Denne
Musik hører til den Slags, hvis Mage i Menneskealdre saa
sjelden leveres. Den er ophøiet over al Kritik, da den
forlængst har faaet Anerkjendelse som et fuldendt Mesterværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
