Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
det saa godt sammen, more os saa «gruelig», naar vi ere for
os sjølve.
Asta Hansteen er ofte Themaet, naar hun ikke selv er
med, men rigtignok ogsaa da ofte, og naar vi først komme
til at tale om hende, da lee vi os næsten ihjel, thi noget
«rarere» kan der ikke tænkes; man skulde undertiden troe,
at hun var reent splitterpinegal. Alle de Smaagutter, som
findes i Düsseldorf, kjende hende, og naar de møde hende,
stange de efter hende og kaste Smaasteen i Munden paa
hende og gjør alle optænkelige Hocuspocus. Hun beklager
sig svært over Gadegutterne, fortæller at hun aldrig kan vise
sig paa Gaden, uden at hun maa døie Sligt, og lægger til:
«og saa er jeg saa sint, at jeg kunde gjerne fly i Filler».
Hun lever i Krig med alle de Mennesker, hun kommer
i Berørelse med. I Huset hos Mückes, der banker og dænger
hun de 13-aarige frøkener, naar de tirre hende; hun hyler
norske Viser saadan, at Folk leer høit. I Kirken opvækker
hun almindelig Forargelse ved at sidde og see paa Præsten
med dobbelt Kikkert — og meget meer, som det vilde blive
for vidtløftigt at fortælle.
Cappelen gjør store Fremskridt, og jeg paastaaer
fremdeles, trods Welhaven og hvem som vil, at Cappelen bliver
en Helvedes Karl. Welhaven blev mig for broget mod
Slutningen, og jeg var meget fornøiet, da jeg sagde ham Adieu,
og det lod til, at han delte mine Følelser.
Mellem os sagt, saa er det nu min Formening, at de ere
aldeles gale deroppe. Alle Beretninger, vi faae deroppefra,
lyde betænkeligere og betænkeligere, og det er nok paa Tiden,
at Schirmer faaer sit Galehuus [Gaustad Asyl] færdig. Men lad
os ikke komme ind paa saadanne Materier, da er det forbi
med Munterhed og Alting.
Jeg vil nu holde op for denne Gang og lade Betzy fylde
det andet Papiir. Du lader vel sikkert høre fra Dig snart,
Du maa jo desuden nærmere bestemme Din Ankomst, da der
blot er to Maaneder igjen. Farvel da, kjære Halfdan, og
hold Dig sund og frisk og vær ikke for nedstemt og
mismodig — det duer ikke («Ja Du har godt for at snakke, Du,»
er nu Din Tanke.).
Din Hans Gude.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
