Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
glade vi ere ved at have Dem, ja, thi De kan aldrig tro, hvor
vi glæde os dertil. Men De maa være rigtig snil og ikke
tænke formeget paa, at De vist ikke faaer det saa hyggeligt,
som vi gjerne vilde. Men — det er jo saa længe til.
De beder Gude især deleshed at fortælle, hvorledes
jeg finder mig i Alt hernede, fordi det for mig er saa ganske
nyt. Jo alt det Nye holder jeg allerede meget af, og jeg
syntes strax godt derom — men i Begyndelsen var det dog
ofte tungt — det var, som om jeg ikke kunde føie udeelt
Glæde over Noget, saa sønderrevet, saa reent forstemt var jeg
af al den Afsked, al den bitre Sorg, jeg havde gjennemgaaet.
Vare vi ude om Aftenen, og Talén faldt paa Norge–jeg
følte hvorledes Blodet strømmede til Hjertet — hvorledes jeg
kunde have hulket og grædt af al den Længsel, al den
uudsigelige Kjærlighed og hele det brændende Savn, som boede
i mig — men det kunde Ingen ahne — de spurgte mig mange
Gange, om jeg virkelig slet ingen Hjemvee følte — men
saadant spørges med samme Lethed, som der spørges, om man
har sovet godt om Natten — derfor maa man ogsaa altid
svare «oh nei» — men det er underligt, ethvert saadant
benægtende Svar efterlader en ny Bitterhed, fordi man derved
bliver end mere fremmed for de Fremmede.
Det tungeste var dog at bestaae, naar jeg skrev hjem —
da kunde jeg sidde en Time, inden jeg fik tre Linier skrevet.
Ja det er endnu vanskeligt for mig — naar jeg rigtig
inderligt tænker mig dem — alle de Elskede — da bliver jeg saa
bevæget — oh ja De forstaaer det nok.
Men nu har jeg en saadan Fred tilbage i min Sjæl og
en saadan Lykke og Velsignelse, at jeg ret kan staae den
ofte tilbagevendende Sorg imod. Oh det er Altsammen saa
godt nu — jeg vilde ikke miste en af de Taarer, som
Kjærligheden til dem derhjemme aflokker mig. Blot de kunde
see, hvor godt jeg har det — jeg veed, at der ere Nogle, som
ogsaa savne mig inderligt — dem vikle jeg saa gierne kunne
vise, hvor lykkelig jeg er.
Ak nei, nei, hvorfor taler jeg om dette — nu kommer
de dumme Taarer igjen — og Gude sidder ved siden af mig.
— De skulde see Gude, han er som et andet Menneske
hernede i Tydskland — ja jeg holder af Düsseldorf alene af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
