Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
«Prost zum neuen Jahre! — Siden de Andre skrive, vil
jeg ogsaa sende dig min Hilsen, og siden Axel vil kræve
Oplysninger, vil jeg ogsaa kræve nogle. Det er nemlig
angaaende de Stanzer, du negter at staa Fadder for, men som
du dog selv haver født til Verden. Jeg vilde nu sætte Musik
til en, som begynder saa: «Der gaar et Ord, at Nat den
er blid». Det kan ingen synge, uden at Enhver hører Natten
er blid. Men naar jeg sætter den Nat. da gaar det. Altsaa
hvad vil du ha’e. Natten eller den Nat; thi Nat den vil
jeg ikke ha’e. Svar nu peent og bliv ikke sint. Saa slutter
Digtet dermed: «Gud styrke og de Kjære faae, som skulle
desaarsag lide». Nu maa jeg i min Dumhed spørge,
hvorledes er det at forstaa? Er det faa Kjære, som skulle lide
desaarsag, eller faar Gud styrke de Kjære som skulle
lide? I sidste Forstand er da ikke Verbet faae lidt
skjødesløst sat eller vrangt ialfald? Svar peent er du snild. [Theodor
Kjerulf maa her ha vist sig imøtekommende, da der foreligger et
nyt Utkast fra ham i Iionn saalydende: «Der gaar et Ord, at den
Natten (?) er blid . . .» og «Gud styrke og de Kjære faa (maa?), som
skulle desaarsag lide».]
Jeg har gjort en saa dundrende Lykke hos de følsomme
Frøkener ude hos Lassons med Nattergalen, du veed nok, og
har derfor Lyst paa atter at forsøge mig. Og endnu engang
— lader jeg noget af dette komme ud, skal jeg da endelig
lade Poemerne staa anonyme? Svar udbedes; thi det seer
virkelig ud til, at «Syng, syng Nattergal du» kommer til at
gaa ud i Verden i 2det Hefte af mine Romancer og Sange.
«Og vilde alle Skove» har jeg i Eftermiddag sat en Melodi
til; om den lever imorgen, veed jeg endnu ikke. Den har
ikke Dust af Nordiskhed ligesaalidt som Nattergalen.»
Efter disse Digter- og Musikerforhandlinger folger nogen av de
van Uge Kristian iabilleder :
«Julen er gaaet stille hen. Den megen Sygdom i Staden
har sat Dæmpere paa Lystigheden. Hagen holdt sit
Nytaars-bal con desperazione. [1 hine Dage gaves i Logen ved Nytaar og
i Markedsuken 30-Skillingsballer, hvor de forskjelligste Samfundslag
mølles]. La haute volée glimrede ved sin Fraværelse. Ja, selv
Gyda [Skuespillerinden Gyda Klingenberg, senere Fru Siewers] fandt
Publikumet saa problematisk, at hun tog i Betænkning at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
