Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
ynder jeg Musik. Udtrykkene maa være velvalgte, de maa
ei blot betegne, hvad de skal, men betegne det smukt.
Jeg kjender ikke Geibels spanske Digte, men Geibels egne
kjender jeg. Jeg tror ikke, at han er nogen stor Poet eller
har udviklet noget synderlig rigt Indre — jeg tror, at mon
cher frére har et ganske andet indre Stof at byde over —
men Geibel er sød at læse — hans Stanzer ere ædle og
yndige, Intet stylter sig frem. Selv hvor han er noksaa let og
triviel, synger han saa fagert og yndigt.
Jeg lider da ikke det lette og triviale, fordi det siges saa
sødt og blødt, men jeg vilde lide det indholdsrige tusinde
Gange bedre, hvis det kunde siges frem ligesaa afrundet og
velformet. Dette er en høist dum Begrundelse, men den
skrives i Hui og i Mørke. Undskyld derfor. Men lee ikke
formeget af mig.
Giver du engang et Digthefte ud, saa lyd blot mit Raad
— giv det ikke ud, førend du har viist det til Nogen, som
kan sige dig, om det eller det kan siges og skrives — om
det eller det Ord, om den eller den Vending giver den
Mening, du har meent.
Jeg har atter nylig sat Musik til et Par af dine Strimler,
men altid kommer et Ord eller en Tanke mig iveien omtrent
som en Steen, man snubler paa, naar man ellers vandrer en
luun og behagelig Gang.
Men det bliver saa mørkt, at jeg maa standse. Tænk
paa, at det jeg skriver, ikke er Poesi og ikke engang Logik
— men blot saadan løs Raisonneren. Tag Tanken i det og
undskyld Ordet, thi jeg er ingen Ordets Digter, og det er
virkelig en Undskyldning for mig.
Mit Flvgel hilser: velkommen ad Vaare.
Din H.»
Der indtræder nu et stort Tomrum i de gamle Familiepapirer, som
blot avbrytes av et enkelt Brev fra Tid til anden. Vaaren 1853 vendte
nemlig Theodor Kjerulf tilbake fra sit Studieophold i Tyskland, og
omtrent samtidig kom Gude med sin Familie til Norge paa et Besøk,
som strakte sig over V 2 Aar. Derom beretter han i sine Erindringer:
«Om Vaaren 1853 var Længselen efter Norge saa stor,
at vi igjen reiste hjem. Imidlertid var Cholera udbrudt i
Christiania, og vi bestemte os da til at slaa os ned paa Gaar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
