Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
— hun udøser hele sin Fylde af lange, fulde Toner i den
sidste Sats, hvis Slutning hun synger ligesom for sig selv,
indadvendt mod sig selv. — Alt dette med en Moderation og
en umærkelig Overgang fra den ene Stemning til den anden,
som river Tilhøreren uimodstaaelig! med sig.
Du vil ved Læsningen af min Beskrivelse maaskee kunne
faa Indtryk af, at der er noget Overdrevet i hendes Sang,
det er der ikke, tvertom det er det Naturligste man kan
tænke sig, og naar hun er færdig, saa siger man til sig selv
— ja netop saa vilde jeg synge den, hvis — hvis jeg hare
kunde.
Derpaa synger hun «Vidste Du Vei» (eller hvorledes den
begynder); i denne Sang har hun en dvb melancholsk Klang
i sin Stemme, og kun af og til glimter der en lysere
Stemning frem, det er, som hun vilde kunnet givet sit Hjerte Luft
1 Taarer, men hun synger istedet.
Jeg veed ikke, om Du forstaar min Lignelse, men jeg
kan ikke finde nogen mere tilsvarende. Hvad Tempoet
angaar, saa tages den første lidt hurtigere, end Du almindelig
tager den og den anden paa nogle Steder lidt langsommere
især i Begyndelsen.
Det var de Sange, hun foredrog af Dig, og jeg vilde ret
ønske, at Du kunde faa høre hende; thi Du har bestemt
aldrig hørt saadant sandt, sundt dramatisk Foredrag behørig
understøttet af en Stemme, som fylder hele Værelset, om den
end benyttes p. p.; og hendes Ansigts Udtryk, moderat og
dog bestandig en Forklaring paa Ord og Musik. —
Bagefter hørte jeg hende og Berg synge en Duet, og
umiddelbart derpaa traadte Fru Due til og sang Alten i den
paafølgende Trio. De maatte synge den da Capo. Saa sang
hun Romanesca, derpaa «Tösane paa Svältera» af
Wenner-berg, som jeg troede at kjende før, men som jeg aldeles ikke
havde Begreb om før nu; derpaa en Arie af Tryllefløiten, saa
2 Romancer af Hallström, hvoraf især «Sångarens hem» var
overmaade smuk.
Alt imellem foredrog Hallström et nydeligt lille
Klaverstykke deels componeret, dels arrangeret af ham selv.
Saaledes gik Aftenen, som jeg regner til den nydelsesrigeste i
kunstnerisk Henseende i mit Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
