Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258-
som siger Componisten, hvad han har at gjøre. Ouverturen
er en lille Simfoni pastorale. Et norsk nationalt Motiv
danner Grundlaget for en idyllisk Tonedigtning, hvor den
landlige Ro og Glæde afbrydes af et Tordenveir, hvori da ligesom
Troldom spøger. Dette Tordenveir er ganske fortræffeligt og
ganske å la Beethoven.
Cantaten begynder da med en meget vakker og
fortræffelig samklingende 4de Sats «St. Hansnatten»; Dagen svinder
og Drømmenes Rige aabner sig.
Saa kommer Scenen i Hytten, hvor Hexene i en Terzett
smører deres Koste og farer op gjennem Skorstenen, og Gutten
i sin Naivitet undrer sig over dette og ogsaa prøver Salven
og ogsaa seiler afsted. Alt er her klart melodisk, sangbart
og fatteligt. Ingen moderne Vending — ingen mendelsohnsk
Akkord — alt er i den rene klassiske Stil, men uden Tørhed
— friskt og velklingende.
Saa kommer Hexe og Djævlechoret paa Bloksbjerg —
her er Musiken, kanskee for mild, for smuk om man vil —
ikke hexagtig nok, men ikke uden Charakteristik.
Saa kommer det mindst heldige Parti, hvor Fanden vil
faa Gutten til at forskrive sig, og Gutten ganske naivt
undertegner med et Kors — og du veed, at naar Korset viser sig,
saa flygter Fanden og hele Compagniet. Her har Arnold
villet betegne Fandens forførende Magt ved at lægge ham en
bellinsk Arie i Munden (jeg tror Marschen af Puritanerne),
men det Tilsigtede virker ikke, da Marschen virkelig ikke er
slet og ikke burde anvendes, naar det gjaldt at ville
charak-terisere den slette Musiks sandseforførende Magt. Desuden
er denne Duo lidt lang.
Saa Chor af Djævle og Hexe, og Bloksbjerg forsvinder.
«Morgenen derefter» er Slutningstonebilledet, 4st. Sats høist
sød og yndig. Arnold viste baade ved denne vakre Idyl og
ved Cantaten over Oscar, at han endnu kan skrive ikke alene
godt, for det tvivler Ingen paa, men friskt og tiltalende.
Har Marie Manthey givet dig ihænde et Hefte
Klaveer-Skizzer? Hvis ikke saa faar du dem for senere at give Hirsch
dem. Men jeg vilde, at du først skulde se dem, du og
Hallström og kanskee Norman, hvis han ikke er bleven rent
forfærdelig storagtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
