Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285-
hans Svarbrev ikke opbevarI, men den 29 Februar 186b skriver Halfdan
Kjerulf paany til ham :
«Det skulde gjøre mig ondt, om du tror, fordi jeg siger:
hør det eller det, se den eller den, gaa dog endelig did eller
did, at jeg for et Pariserophold ikke kunde tænke mig en
bedre eller ædlere Anvendelse af Ens Fritid end at søge til
Concerter og Theaterforestillinger, eller at jeg derved vilde
give mig af med at agere Mentor, og veilede i utvivlsom eller
uundværlig Kunstnydelse. Ak — langtfra.
Men du siger jo selv — siden man engang er der, saa
faar man dog ogsaa more sig lidt, og her tænkte jeg —•
Herregud man behøver da ikke at tvinge sig, det kunde da vel
være det, som virkelig havde Værd nok til at drage En til
sig. Du faar ikke glemme, at jeg er en stakkels Musiker,
og at jeg virkelig endnu altid tror, at du ogsaa har Sands og
Interesse for den Kunst og ikke sætter den saa lavt som
Mange, der i den blot finder en Ørekildren.
Jeg har nok seet og mærket, at du just ikke var nogen
Sværmer for den eller egentlig længtes efter den eller
behøvede den, men vel at du, naar du blev draget til den, dog
nok kunde løftes af den, glædes ved den i en dybere
Betydning og da ogsaa beholde noget siden.
Og derfor sagde jeg ikke blot — hør Beethoven hos
Pas-deloup, men ogsaa hør den franske, lette Gratie hos Opera
Comiques bedre Componister, hør, siden du nu er i Paris,
Auber eller Herold eller Boieldieu eller andre Repræsentanter
for denne Kunstart — hør dem engang der, hvor de skal
høres, af Franske paa Fransk — og derfor sagde jeg ogsaa
— hør dog ogsaa den lille Patti — ikke fordi jeg vil regnes
til dem, der rende efter Virtuositeten for dens Skyld eller
den udskregne Døgnberømmelse, men fordi jeg tænkte, at en
smuk Idylle som Bellinis Sonnambula nok kunde være en
virkelig Nydelse, naar man ved Siden af en god Udførelse i
det Hele kunde tage Amina med i den lille Pattis fine og ret
søde Skikkelse, eller Bossinis evig ungdomsfriske Barbier eller
den Sammes ganske storslagne Semiramis med Søstrene
Mar-chissio — Søstre som synge som Søstre og ikke som
Rivalinder, Søstre som, skjønt gevaltig grimme, ved deres
Foredrags Grandezza og mageløse Sammensang dog virkelig lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
