Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301-
glædede sig i ham, og hun, som er denne Kred’s Midtpunkt,
den alderstegne Moder, hun sørger med Rette, men hun og
de sørge dog med Haab, hun græder og hun takker for, hvad
hun har eiet, og fordi Gud opløste alt saa vel for hendes
elskede Barn, fordi hans Kamp var kort, og Jesu Navn som
Veien til Livet, var paa hans Læber i Dødens Stund.–»
Den gripende Stemning under Jordfæstelsen forhøiedes ved den
av Bjørnson for Anledningen skrevne Sang, som blev avsunget av
Kjerulfs Kvartet og endel Studentersangere til Tonerne av hans
Komposition til «Hvad vindes paa Verdens det vildsomme Hav»:
«En Tone af dine skal følge dig hid
og bære vor Smerte i Afskedens Strid
og mane dit Minde
og klagende rinde
med Graad over Graven i Kornhøstens Tid.
En Sommersols Aften paa Dalbundens Skjød, —
saa lagde sig Tonerne der, hvor de lød.
Som Godhjerte Glæden,
som Barnesinds Freden,
saa kom de til Folket, — og nu er du død.
Du leved i Skjønhed, du bares af den,
du saa kun, du hørte, du gav kun af den.
Dit Mismod fortoned,
Din Dødsve forsoned
sig under dens Aasyn; — nu tog den dig hen.
(Efter Talen)
Nu lever du Skjønhedens evige Liv
og løfter os til dig paa Tonernes Bliv
og nynner i Kvelden
med salig Fortællen
om Skjønhedens Syn over Jordlivets Kiv.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
